ElbilerTophistorie

BMW klar med el-SUV’en iX3 næste uge

BMW vil vise verden den produktionsklare udgave af deres elektriske SUV, BMW iX3, ved et event i næste uge.

BMW’s første elbil i syv år – BMW iX3 – forventes at køre ud fra fabrikken senere i år, og nu er tyskerne klar til at vise den endelige udgave frem for verden. Konceptudgaven af den elektriske SUV blev vist frem for mere end to år siden, så bilen har været længe undervejs.

Den bliver afsløret ved et event tirsdag den 14. juli, fortæller BMW, og det kommer – helt i tidens ånd – naturligvis til at foregå fuldstændig digitalt via selskabets sociale medier, så vi alle kan få lov at følge med.

 

I forbindelse med udmeldingen udgav BMW teaserbilledet ovenfor, men opmærksomme læsere vil vide, at der forlængst er delt billeder af bilen – dog i camoufleret udgave. Der er endda billeder fra samlebåndet i Kina, hvorfra den produceres til resten af verden.

BMW har også tidligere fortalt om bilens bestykning. iX3’eren vil være udrustet med en batteripakke på 74 kWh og vil have en rækkevidde på 440 kilometer (WLTP). Den vil kunne lades op, med op til 150 kW, loves det også.

 

”Med et netto energiindhold på 74 kWh opnår batterienheden, der er installeret i BMW iX3, en rækkevidde på mere end 440 kilometer i WLTP-testcyklussen. Inden for sit segment tilbyder iX3 ikke bare et unikt lavt strømforbrug på mindre end 20 kWh/100 kilometer, men også et nyt forhold mellem batteristørrelse og rækkevidde,” fortalte BMW dengang.

Interessant er det også, at BMW iX3 vil være udrustet med BMW’s nye aerodynamiske hjul, der skal give tyskernes elbiler længere rækkevidde. I tilfældet iX3 vil de give 10 kilometer ekstra på batteriet.

BMW har ikke udsendt en elbil siden BMW i3 i 2013. Den nye iX3 efterfølges i 2021 af sedanmodellen i4.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.