ElbilerTophistorie

BMW skifter til fossilfrit stål i 2025

BMW følger i hælene på Volvo Cars og skifter til produktion med fossilfrit stål fra H2 Green Steel allerede i 2025.

BMW Group følger nu i hælene på Volvo med planer om at skifte til produktion med fossilfrit stål. BMW har indgået en aftale med den svenske startup H2 Green Steel, der blandt andet har Spotify-stifteren Daniel Ek i ejerkredsen. Skiftet til fossilfrit stål sker efter planen allerede i 2025.

Ud over leverancer af fossilfrit stål har BMW og H2 Green Steel også lavet en aftale om cirkulær brug af stålet, så rester fra eksempelvis udstansninger sendes tilbage og genbruges. Dette “sekundære” genbrugsstål vil kunne nedsætte CO2-emissionerne med omkring 50-80 procent i forhold til “primært” stål, anslås det.

 

H2 Green Steel har også Mercedes-Benz blandt kunderne. På hjemmesiden skriver det svenske selskab:

“I 2024 går produktionen igang på fabrikken i Boden-Luleå, Norrbotten, og fra 2030 vil vi årligt producere 5 millioner tons fossilfrit stål. Vargas, der er grundlægger og medejer af Northvolt, er også grundlægger og medejer af H2 Green Steel.”

 

Typisk bruges der store mængder koks og kul i stålproduktion, men ved fremstilligen af det fossilfrie stål, er kokskul skiftet ud med brint – der naturligvis er fremstillet af fossilfri el (primært fra vindenergi) og vand.

I august meddelte Volvo Cars, at de skifter til fossilfrit stål fra det ligeledes svenske selskab Hybrit i 2026. Hybrit er medejet af den svenske stat. Det første stål blev leveret til Volvo i august.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.