TeknologiTophistorie

B&O afviser opkøb – vi kan godt selv

I modsætning til sin forgænger tror den nye B&O-formand Juha Christensen på, at Bang & Olufsen kan klare skærene uden at sælge butikken.

Det er ikke nogen hemmelighed at Bang & Olufsen er pressede. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at den tidligere bestyrelsesformand, afdøde Ole Andersen, mente at der var behov en ny ejer, der kunne skyde penge i Struer-virksomheden. For at sikre overlevelse, forstås. Siden 2014 har B&O formalt været til salg for den rigtige køber. 

Men den nye bestyrelsesformand, Juha Christensen, er lodret uenig med sin forgænger. Han er overbevist om at B&O fortsat kan drives som en selvstændig virksomhed uden at ”få hjælp” fra en køber. Det fortæller han i et interview med Børsen.

 

– B&O kan køre fantastisk som selvstændigt firma, og det er det udgangspunkt, vi arbejder ud fra. Vi har skabt en platform nu, som helt giver B&O gode forhold som et selvstændigt selskab, siger Juha Christensen til avisen.

 B&O har været plaget af dårlige regnskaber i flere år og forårets COVID-19-krise ramte også selskabet hårdt. B&O måtte bede medarbejdere om at støtte op med en frivillig lønreduktion i tre måneder og måtte samtidig søge hjælpepakker hos staten. Men det var ikke nok. I juni måned gennemførte B&O en kapitaludvidelse, der gav virksomheden en livsvigtig kapitalindsprøjtning på omkring 400 millioner kroner.

 

En manøvre som blev påtalt – og takket for – under en ekstraordinær generalforsamling i sidste uge:

– I maj måned bad vi jer aktionærer om opbakning til en kapitaludvidelse, der skulle få os gennem krisen. Vi oplevede en stor opbakning og kapitaludvidelsen er nu gennemført. Hele 99 procent af de udbudte aktier blev købt af selskabets aktionærer. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige tak for jeres støtte, sagde Juha Christensen fra talerstolen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.