GadgetsTophistorie

B&O giver Beolit 20 omvendt trådløs opladning

Beolit 20 er en ny udgave af den populære Bluetooth-højttaler – og nu kan den oplade din mobiltelefon trådløst.

Den efterhånden otte år gamle Beolit Bluetooth-højttaler, der oprindeligt blev lanceret under B&O Play-brandet, er blevet opdateret. Beolit 20 har ikke ændret designet meget, men elektronikken er blevet “kraftigt forbedret”, fortæller B&O i en pressemeddelelse.

En væsentlig nyhed er integreret trådløs opladning, der gør det muligt at oplade mobiltelefoner, trådløse hovedtelefoner og andre enheder via Qi-standarden ved at placere dem oven på højttaleren. Desuden har den fået et mere effektivt batteri, der giver den op til 37 timers spilletid ved lav volumen. Dog kun 8 timer ved middel volumen.

 

– Da vores kunder bruger højttaleren hele dagen, overalt i hjemmet og udenfor, har vi fokuseret vi på en væsentlig forbedring af batteriets levetid, som nu er 30 procent længere ved typisk lydstyrke. Det har gjort det muligt for os at tilføje trådløs Qi-opladning øverst på produktet, så du kan oplade kompatible enheder som din mobiltelefon, hvis du mangler batteri til en fest eller i parken, siger Bang & Olufsen VP for Product Management, Christoffer Poulsen .

Beolit 20
Beolit 20 fås i sort eller, som her, ‘Grey Mist’.

B&O har også ændret hulmønsteret, for at forbedre lyden. “Hullernes gentagne, vinklede linjer på siderne og spiralformede mønstre i hjørnerne giver et distinkt og dynamisk look og skaber 45 procent luft-gennemtrængelighed, som forbedrer de akustiske egenskaber og skaber en klar og raffineret lyd,” hævder B&O.

 

Beolit 20 er bestykket med en 5,5 tommer long-stroke wideband woofer kombineret med 3 x 1,5 tommer full ranges and 2 x 4 tommer passive bass radiators, og leverer 77 dB bas og 93 dB i mellemstyrke.

Man kan danne stereopar af to Beolit 20 – eller ved at parre den nye model med den originale Beolit 17. Beolit 20 fås i Grey Mist og Black Anthracite til 3.750 kroner fra 29. oktober.

Fakta om Beolit 20:

  • 30 procent længere batterilevetid i forhold til Beolit 17.
  • Første højttaler med Qi-trådløs opladning.
  • Forbedret lyd: 77 dB bass capability og 93dB mid-range loudness.
  • Nyt mønster optimerer akustisk ydelse.
  • Mulighed for at danne stereopar med Beolit 20 eller Beolit 17.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.