Bang & Olufsen har i dag offentliggjort Beoplay Eleven, en ny generation af trådløse in-ear høretelefoner. Modellen er en videreudvikling af Beoplay EX-serien og er ifølge B&O designet med forbedret akustisk ydeevne, avanceret aktiv støjreduktion (ANC) og optimeret transparensfunktion.
Beoplay Eleven er udstyret med seks opdaterede mikrofoner, som skulle sikre lavere støjniveauer og forbedret stemmeklarhed under opkald. Høretelefonerne introducerer også funktionen Wind Guard, der via B&O-appen reducerer vindstøj og samtidig giver brugeren mulighed for at være opmærksom på omgivelser som trafik eller alarmer.
B&O hævder at den aktive støjreduktion blevet forbedret, så lavfrekvent støj reduceres mere effektivt. Dette kombineres med en optimering, der tager højde for forskellige ørestørrelser og former, hvilket skal sikre både komfort og præcis lydgengivelse.
To farvekombinationer Designet bygger videre på Bang & Olufsens tidligere modeller og henter inspiration fra Beoplay H100 som vi har anmeldt her . De anvendte materialer inkluderer poleret aluminium og en glas-touchoverflade med spejlblank finish. Ifølge Bang & Olufsen kommer høretelefonerne i to farvekombinationer: Natural Aluminium, som refererer til virksomhedens klassiske æstetik, og Copper Tone, hvor en varm metallisk nuance kombineres med grå.
Beoplay Eleven leveres med silikonepropper, der tilpasser sig forskellige ørestørrelser. Den stilkbaserede konstruktion giver ifølge B&O optimal placering af mikrofonerne og bidrager til reduktion af baggrundsstøj under opkald. Høretelefonerne er IP57-certificerede, hvilket gør dem modstandsdygtige over for støv og vand, og de kan derfor anvendes i forskellige vejrforhold.
Beoplay Eleven har også forbedrede tilslutningsmuligheder med Multipoint-teknologi, som gør det muligt at forbinde flere enheder samtidig. Den opdaterede software til taleopkald skal sikre præcision og klarhed i forskellige situationer. Det medfølgende opladningsetui er fremstillet af perleblæst aluminium og kombinerer lav vægt med holdbarhed.
Priser og tilgængelighed Beoplay Eleven, Natural Aluminum: 3.749 DKK er tilgængelige fra idag i Bang & Olufsen butikker, samt på www.bang-olufsen.com .
Beoplay Eleven, Copper Tone: 3.749 DKK er tilgængelige fra den 17. December i Bang & Olufsen butikker og på www.bang-olufsen.com .