GamingTophistorie

B&O lancerer gaming-headset: Mød Beoplay Portal

B&O har taget det første skridt ind i gaming-universet, med lanceringen af gaming-headsettet: Beoplay Portal.

Beoplay Portal er designet i samarbejde med Microsoft, med fokus på Xbox-konsollerne. Selvom det er et gaming-headeset, bibeholder det B&Os klassiske samt minimalistiske design.

 

Headsettet byder derfor på Hi-Fi lyd, aktiv støjreduktion (ANC) og en solid konstruktion i læder og metal. Beoplay Portal er ligeledes ikke et billigt gaming-headset. Den vejledende pris er nemlig på 3.749 kroner.

Det har to specialdesignede 40 mm drivere med neodynium-magneter, som understøtter af Dolby Atmos for headphones. Dette giver virtuel surroundlyd til kompatible spil, film og musik. Beoplay Portal er kompatibel med både PC og smartphones via. Bluetooth 5.1, aptX Adaptive og et 3,5 mm jackstick. Opladning sker igennem USB-C.

 

Den oplyste batterilevetid lyder også lovende, med op til 24 timers kontinuerlig spilletid ved brug af Bluetooth og ANC. Forbinder man igennem Xbox Wireless, (2,4 GHz) er batteritiden dog kun på 12 timer.

Derudover har headsettet en ”virtuel boommikrofon”, i stedet for en traditionel/fysisk mikrofon. Ifølge B&O, benytter den virtuelle mikrofon sig af beamforming-teknologi, hvilket skulle give “krystalklare” samtaler, samt hjælpe med at forstærke din stemme, mens baggrundsstøj filtreres fra.

Portal kan også styres i Bang & Olufsen-appen til iOS og Android. Appen har desuden nogle nye funktioner, som eksempelvis mikrofonoptimering og justering af lyd/chatbalance.

B&O Beoplay Portal bliver tilgængelig i tre farver – Black Anthracite, Grey Mist og Navy.
Den vejledende pris er 3.749 kroner. Salget starter den 29. april.

 

Læs også: Sony lukker ned for PlayStation Store på PS3 og PS Vita

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.