Teknologi

B&O’s værdi faldt med 1,5 milliard i går

B&O har fået historisk store tæsk på fondsbørsen efter kraftige nedjustering af forventningerne til omsætningen.

Det var ikke en sjov dag for danske Bang & Olufsen i går, torsdag, hvor firmaet på fondsbørsen måtte indkassere de største kurstæsk i nyere tid.  Et fald på voldsomme 34 procent endte det på – og det er ikke set siden finanskrisens udbrud i 2008. Faldet betød, at værdien af B&O blev barberet med hele 1,5 milliarder kroner på en enkelt dag.

Årsagen er en nedjustering af forventningerne til salget i 2018/19. Hvor B&O tidligere forventede en stigning i salget på 10 procent, så venter selskabet nu samme niveau som forrige regnskabsår.

 

Det er omstilling i salgskanalen og et skift af distributør i Oceanien der er er skyld i nedjusteringen, fortæller Bang & Olufsen i en meddelelse til fondsbørsen.

Det er ellers gået godt for Bang & Olufsen de seneste år, hvor de har formået at løfte omsætningen gang på gang. Det er især subbrandet B&O Play der har løftet Struer-firmaet. Så sent som i juli måned præsenterede B&O et regnskab med en omsætningen der var steget med 11 procent, det blev til et overskud på 81 millioner kroner.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.