Elbiler

Brintbilen Hyundai Nexo er klar til Danmark

Danmark er forsøgsland for brintbiler og får Hyundai Nexo som et af de første lande. Den Kører 666 kilometer på en tankfuld brint.

Danmark er udråbt som forsøgsland for brintbiler og derfor kommer Hyundai Nexo ud på de danske veje, som et af de første steder i verden. Nexo er en høj SUV der kan klare hele 666 kilometer på en tankfuld brint – og kan tankes på mellem bare tre og fem minutter. Prisen for bilen starter ved 599.995 kroner.

Hyundai er endnu ikke klar over præcis hvor mange eksemplarer, der kommer til Danmark, men ifølge Annegrethe Skovby, der er pressechef hos Hyundai, er interessen stor.

 

– Vi har mange, som spørger ind til bilen. Der er en stigende bevidsthed om bæredygtighed, og så er der flere, der har pengene til at sætte i det, og som sætter pris på den luksus, der også er i bilen, siger Annegrethe Skovby til Jyllands-Posten.

Hyundai Nexo Nexo kan accelerere fra 0-100 km/t på 9,5 sekunder og har en topfart på 179 km/t. Bilen drives af en brændselscelle, der leverer strøm til batteri og elmotor. Batteriet har en garanti på otte år eller 200.000 km.

 

Basismodellen, Trend, har udstyr som digital instrumentering, bi-LED-forlygter, adaptiv fartpilot, kunstlæderindtræk og en sikkerhedspakke med vejbaneassistent. Premium-modellen, der med en pris på knapt 630.000 kroner er et trin dyrere, har også soltag, ventilerede sæder og lydanlæg fra Krell.

Der findes i skrivende stund otte brintstationer, der kan fylde brint på bilen, herhjemme med en niende station på vej. Prisen for brint svarer til prisen på benzin.

Det er Hyundais anden brintbil. Forgængeren Hyundai ix35 FCEV var en af de første brintbiler på vejene. Også brintbilerne Honda Clarity og Toyota Mirai har kunnet eller kan fås herhjemme.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.