TeknologiTophistorie

Brugerne klager: OnePlus 9 Pro overopheder

En række ejere klager over, at OnePlus 9 Pro overopheder når kameraet bruges. Problemet rettes ved hjælp af opdateringer, lover OnePlus.

En række OnePlus 9 Pro-ejere klager over, at de får advarsler om at telefonen overopheder – ofte når de bruger kamera-app’en, skriver Android Police. Mange af brugerne fortæller om deres problemer i en tråd på OnePlus’ eget supportforum. Kineserne siger, at de er opmærksomme på varmeproblemet og lover, at det bliver fixet via softwareopdateringer “over de næste par uger”.

En bruger fortæller blandt andet, at han forsøgte at optage 4K-video med 60 fps, men at han måtte stoppe optagelsen efter bare et minut, fordi telefonen simpelthen blev for varm. Ifølge telefonens software, kan man optage Smooth UHD i fem minutter.

 

Netop overophedning har været et issue, som OnePlus har arbejdet hårdt med designet for at undgå. Nedkøling er specielt vigtigt, fordi telefonen kan oplades trådløst med op til 50W (2 x 25W på samme tid). For at sikre, at telefonen forbliver på en acceptabel temperatur under trådløs opladning, er 9 Pro udstyret med tykkere kobber og en større køleplade.

OnePlus hævder da også, at overophedningen skyldes et softwareproblem, der altså kan rettes med en firmwareopdatering. Indtil den ligger klar, opfordres ejere der oplever at OnePlus 9 Pro overopheder, til at indsende fejlrapporter via OnePlus’ supportforum.

 

Undertegnede har forsøgt, men ikke haft held til at provokere varmefejlen frem. Bevares, telefonen bliver lun, men slet ikke unormalt varm. Du kan læse vores anmeldelse af OnePlus 9 Pro lige her.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.