ElbilerTophistorie

BYD er klar med danske priser

Danmark er blandt de første lande, der får BYD-elbiler på vejene. Der kommer tre modeller og priserne starter ved 329.995 kroner.

Nic. Christiansen Gruppen er nu klar med danske priser på de tre første BYD-modeller, der kommer til landet. De første modeller der lanceres, er den kompakte SUV BYD Atto 3, den store 7-sæders familie-SUV BYD Tang og sedanen BYD Han.

Alle tre modeller er, ifølge importøren, “i høj kvalitet og med et højt udstyrsniveau, kraftige motorer samt en banebrydende batteriteknik”.

 

Byd Atto 3

Byd Atto 3
BYD Atto 3 er den mindste I garage.

Atto 3 er den mindste af trekløveret. Det er en kompakt SUV, der vil kunne købes i to udstyrsvarianter; Comfort og Design. Den har forhjulstræk, 204 hk, et batteri på 60,48 kWh. Det giver BYD Atto 3 en rækkevidde på op til 420 kilometer og på 30 minutter kan batteriet oplades fra 30 procent til 80 procent ved hurtiglader med minimum 80 kW. Bilen leveres med en fabriksgaranti på 4 år/120.000 km, mens garantien på batterierne er 8 år/200.000 km. Priserne starter ved 329.995 kroner og der er omgående levering.

BYD Tang

BYD Tang
SUV’en BYD Tang har syv sæder.

BYD Tang er en stor SUV med syv sæder. Den tilbydes kun i én udstyrsversion, hvor bl.a. læderinteriør og elektriske forsæderne med ventilation og varme samt el-betjent panoramasoltag er standard. Batteriet er 86,4 kWh, som giver en rækkevidde op til 400 km på én opladning og mulighed for opladning fra 30 procent til 80 procent på 30 minutter ved hurtiglader med minimum 110 kW. Den har 517 heste i stalden og 0-100 klares på 4,6 sekunder. Desuden må BYD Tang konstrueret til en anhængervægt på op til 1.500 kg. Priserne starter ved 599.995 kr. En faceliftet udgave af BYD Tang forventes i 2. halvår af 2023.

 

BYD Tang leveres med en fabriksgaranti på 5 år/100.000 km, mens garantien på batterierne er 8 år/160.000 km.

Byd Han

BYD Han er er en stor, luksus-sportssedan.

BYD Han er en luksussedan med en længde på fem meter. Den har firehjulstræk, 517 heste, en topfart på 180 km/t og et optræk på 3,9 sekunder. Rækkevidden er på 521 kilometer på en opladning. I kabinen kan den 15,6 tommer store skærm vendes vandret eller lodret efter behov. Og så har den et kraftigt stereoanlæg fra danske Dynaudio.  BYD Han leveres med en fabriksgaranti på 5 år/100.000 km, mens garantien på batterierne er 8 år/160.000 km. Priser starter fra 599.995 kroner.

Salg og service af BYD-personbiler sker i første omgang igennem Terminalen-forretningerne Taastrup, Odense og Aarhus, som er en del af Nic. Christiansen Gruppen. Terminalen Esbjerg og Birkerød er ligeledes autoriserede BYD-værksteder. Dertil kommer også en Pioneer Store i Fields i København, hvor man kan opleve bilerne. Yderligere information kan findes på byd.dk

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.