ElbilerTophistorie

CATL har 1.000-kilometers elbilbatteri klart næste år

Nyt super-elbilbatteri går i produktion næste år. Det giver en rækkevidde på mere end 1.000 kilometer og kan oplades på ti minutter.

Kinesiske CATL, der er verdens største batteriproducent, har netop præsenteret deres nye Qilin 3.0 elbilbatteri. Det vil kunne give bilerne en rækkevidde, der bryder 1.000 kilometers barrieren, samtidig med, at det kan oplades fra 10-80 procent på ti minutter. Loves det.

Batteriet vil blive masseproduceret og være klar til kunderne fra næste år. Blandt CATLs kunder er blandt andet Volkswagen og Tesla. Hovedparten af de kinesiske elbiler er også udrustet med batterier fra CATL, deriblandt bilerne fra NIO og Xpeng.

 

Det nye Qilin elbilbatteri har en imponerende energitæthed på 256 Wh/kg. Det er angiveligt 13 procent mere end Teslas nye superbatteri, der er baseret på de såkaldte 4680-celler. Qilin-cellerne har samme kemisammensætning og samme fysiske størrelse som 4680-cellerne, men kan altså rumme 13 procent mere energi.

Ifølge selskabet giver det en samlet forbedring i rækkevidde, hurtig opladning, sikkerhed, levetid, effektivitet og ydeevne ved lav temperatur.

 

Fra præsentation af Qilin batteriet.

CATL fortæller, at varmeoverførselsområdet er firedoblet gennem sin nye overfladekølingsteknologi, som placerer vandkølingskomponenten, der traditionelt er placeret i bunden af cellen, mellem cellerne. Under ekstreme forhold kan cellerne køles ned hurtigt, hvilket effektivt blokerer for unormal varmeoverførsel mellem cellerne i det nye elbilbatteri.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.