ElbilerTophistorie

CATL vil dumpe prisen på elbilbatterier

Prisen på elbilbatterier kan tage et ordentligt dyk ned til sommer, når CATL introducerer et nyt LFP-batteri.

Ifølge en artikel i CnEVPost planlægger den kinesiske batteriproducent CATL – verdens største – at reducere prisen på en ny generation af LFP-battericeller med hele 50 procent i midten af 2024. Det kan bane vejen for væsentlig billigere elbiler.

CATL forventer at kunne tilbyde de billigere elbilbatterier ved at optimere deres produktionslinje på en ny generation af LFT-battericeller. Det nye batteri overholder den tyske VDA-standard og har rektangulære battericeller, der måler 148 mm, 26,5 mm og 91 mm.

 

Battericellerne, der kan oplades fuldt ud på mindre end 30 minutter, vil blive solgt til elbilproducenterne for i gennemsnit 400 yen pr. kilowattime, hævder mediet. I midten af 2023 var gennemsnitsprisen pr. kilowattime på 800-900 yen.

Det betyder, at en gennemsnitlig 60 kWh-batteripakke falder fra over 50.000 kroner til under 25.000 kroner. Der er altså store besparelser at hente for elbilproducenterne. Mediet spekulerer i, at der kan spares 20.000+ på hvert køretøj, der kører ud fra fabrikkerne.

 

Ifølge artiklen forventer Cao Li, der er underdirektør i Leapmotor, der i øjeblikket køber celler fra CATL for 500 yen, at han mener, at prisen kan falde yderligere til 320 yen/kWh.

LFP står for jernfosfat og er en anden type batteri end de klassiske NMC-batterier, der normalt findes i dyrere elbiler. LFP-teknologien er væsentligt billigere og også mere holdbar – dog med det kompromis, at energitætheden er lavere. Alligevel er de blevet stadig mere populære i billigere elbiler – de bruges blandt andet af Tesla og Ford.

Både Hyundai Group og Nissan har ytret planer om at udvikle egne LFP-batterier, for at frigøre sig fra de kinesiske leverandører.

 

Læs også: Elbilbatterier er billigere end nogensinde.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.