Den banebrydende og kontroversielle kunstige intelligens ChatGPT er nu officielt landet i App Store, hvor den kan hentes til iPhone. Tidligere har den også være tilgængelig for Apple Watch.
App’en er bygget af OpenAI og er baseret på den avancerede GPT-3.5-arkitektur. Den giver brugerne mulighed for at have samtaler med en kunstig intelligens.
ChatGPT har en imponerende forståelse af kontekst. Den er i stand til at generere sammenhængende svar, der afspejler en menneskelig samtale. Den har også evnen til at tilpasse sig brugerens sprog og tone, i forsøget på at skabe en mere personlig og engagerende oplevelse.
Siden chatbotten blev åbnet for offentligheden, har der været skrevet meget om den. De italienske datamyndigheder anklager den for at overtræde GDPR-lovgivningen og har forbudt den helt. På et mere jordnært plan er skolelære er heller ikke begejstrede, da elever kan være fristet til at lade chatbotten skrive deres opgaver.
Hvis du er interesseret i at teste ChatGPT på din mobil, kan du downloade app’en fra App Store. Den er som udgangspunkt gratis at benytte. Men for 179 kroner om måneden (!) kan du få visse fordele. Deriblandt prioriteret adgang og adgang til seneste beta-udgaver.