ElbilerTophistorie

Danmarks billigste elbil forsinkes

Citroën ë-C3 skulle egentlig allerede køre på vejene nu, men softwareproblemer forsinker bilen yderligere.

I oktober præsenterede Citroën sin nye budget-elbil ë-C3. Modellen skulle koste fra 179.990 kroner og ville blive lanceret på markedet i Danmark i løbet af foråret. Den er stadig ikke kommet til landet og nu melder Automotive News Europe, at lanceringen bliver ydeligere forsinket på grund af softwareproblemer.

Netop ë-C3 er en vigtig model for Stellantis Gruppen. Platformen skal bruges til at tackle truslen fra de kinesiske elbilproducenter og skal samtidig være en konkurrent til Renault 5, når den kommer hen på efteråret.

 

Herhjemme bliver det den billgste elbil på markedet, med en indstigningspris på 179.990 kroner. Det er for en udgave med et 44 kWh batteri, der giver bilen en rækkevidde på op til 320 WLTP-kilometer.

Citroën ë-C3
De tre varianter af Citroën ë-C3, der kommer til Danmark.

Ifølge unavngivne kilder inden for Stellantis skyldes forsinkelsen problemer med “software til brug i masseproduktion”. Citroën har modtaget mere end 30.000 bestillinger på ë-C3 og håber at de kan starte leverancerne “efter sommerpausen”.

 

Søstermærket Peugeots nye e-3008 SUV har også haft produktionsproblemer på grund af komponentproblemer i bilens drivlinje, sagde to personer til Automotive News.

Læs mere: Priser på Citroën ë-C3 – Danmarks billigste elbil.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.