“Vi skriver til dig med dårligt nyt”. Sådan indleder ladeoperatøren Clever en mail til sine abonnenter. Mailen er sendt ud her til morgen og varsler et nyt energitillæg til Clevers unlimited-abonnement. Tillægget er på 345 kroner, hvilket er 46 procent oven i prisen på selve abonnementet, der normalt koster 799 kroner.
Det midlertidlige energitillæg vil optræde på kundernes regning allerede den 1. juni.
– Vi indfører kun dette energitillæg, fordi det er strengt nødvendigt. Og det er det nu, fordi indkøbsprisen på strøm er mere end fordoblet den seneste tid. Og desværre ser det også ud til, at priserne ikke falder lige foreløbigt, siger Casper Kirketerp-Møller, der er direktør for Clever.
Falder elpriserne de ikke, kan tillægget risikere at blive højere med tiden. Clever vil nemlig løbende justere sit energitillæg. I mailen skriver de:
“Ingen kan præcist forudsige elprisernes udvikling, og derfor genberegner vi tillægget hver fjerde måned ud fra de aktuelle strømpriser og varsler selvfølgelig en eventuel stigning med en måneds varsel. Den næste genberegning vil gælde fra 1. oktober.”
Abonnment Pris Energitillæg Forskel Unlimited til elbiler 749 kr. 345 kr. +46% Unlimited til plugin-hybrider 369 kr. 195 kr. +52,8%
Casper Kirketerp-Møller forklarer i videoen nederst, at årsagen til, at det kaldes et tillæg for at signalere, at det ikke er en permanent prisstigning.
Han forklarer desuden, at det nye energitillæg er nødvendigt for ikke at “bremse vores massive udbygning af ladenetværket”.
Det er ikke første gang, Clever reagerer på de stigende energipriser. I januar skabte ladeoperatøren en del debat , da de “nudgede” abonnenterne til at lade elbilerne op om natten, hvor elpriserne er lavest.