ElbilerTophistorie

[Opdateret] Clever presser elbils-ejere til at lade om natten

Clever, der er Danmarks største ladeoperatør, presser med ny aftale sine kunder til at lade elbilerne op om natten.

Danmarks største ladeoperatør, Clever, presser nu sine kunder til at lade elbilerne op om natten. Det bliver nemlig dyrere at lade i dagtimerne. Fra den første april ændres de såkaldte tilbagebetalings-betingelser nemlig, så det refunderede beløb baseres på elprisen om natten – hvor strømmen er billigst. Dermed sætter man penge til, hvis elbilen lades op om dagen.

“Målet er at flytte opladningen af tusindvis af elbiler fra det tidspunkt, hvor belastningen af vores fælles elnet er stor, til ud på aftenen og natten, hvor belastningen er mindre, strømmen oftest er billigere og i højere grad stammer fra vedvarende energikilder,” fortæller Clever på deres hjemmeside.

 

Har man behov for at lade elbilen op i løbet af dagen, kan det altså mærkes på pengepungen. Det har fået mindst 50 kunder til at opsige samarbejdet med ladeoperatøren.

– Vi har kunnet konstatere, at vi har fået 50 opsigelser fra vi sendte informationen ud tirsdag efter frokost til alle vores mange tusinder abonnementskunder, fortæller Line Gram fra Clevers kundeservice til Ekstra Bladet.

 

Selskabet har lavet en informationsside, hvor de gør rede for de nye regler og kommer med regneeksempler, der viser, at der ikke vil være den store forskel i prisen. Hvis man altså vælger at lade om natten. Du kan se siden her.

For elbilsejere med et mindre kørselsbehov vil det næppe være noget problem kun at sætte bilen til at lade om natten. Det gør de typisk i forvejen. Men biler med mindre batterier, personer med behov for flere opladninger og i særdeleshed plugin-hybrider kan altså risikere at skulle betale mere for opladning efter den 1. april.

Opdatering 8. januar 2021:

 

Der findes dog en metode, hvor man helt kan undgå at skulle begrænse opladningen hos Clever til om natten. Nemlig hvis man vælger at løbe fra sit nuværende elselskab og blive el-kunde hos Clever Power OG man samtidig har (eller opretter) et Clever Unlimited-abonnement. I så fald vil man kunne lade på alle tidspunkter af døgnet og få fuld refusion upåagtet tidspunktet.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.