Elbiler

CO2-udledningen fra danske biler er steget voldsomt

På trods af bedre teknologi i de nye biler, stiger CO2-udledningen fra danske biler kraftigt. På bare tre år er den steget med næsten 8 procent.

Det burde egentlig være omvendt; teknologien har udviklet sig og der er flere elbiler på hylderne. Men den danske bilparks udledning af CO2 er steget voldsomt; siden 2016 er den steget med knapt 8 procent, viser nye tal fra Danmarks Statistik.  Og det er der en væsentlig årsag til: Vi køber større og tungere biler, godt hjulpet på vej af den afgiftsnedsættelse, som den tidligere regering, sammen med Dansk Folkeparti, indførte på de dyreste biler i 2017.

De store biler – og især de høje biler som SUV’er – udleder simpelthen mere CO2 end små, lave biler. Blandt andet fordi de giver mere vindmodstand, der øger energi forbruget og fører til større udledning af CO2.

 

Det har fået trafikforsker Harry Lahrman fra Aalborg Universitet til at foreslå, at politikerne ændrer afgiftssystemet igen.

– Man har simpelthen valgt den forkerte strategi på bilområdet. Derfor skal man have fat i pisken, hvis transportsektoren skal levere sit bidrag til at nedbringe udledningen af CO2, siger han til Finans.dk.

 

Den nuværende regering har et mål om, at CO2-udledningen skal reduceres med 70 procent i 2030. Et mål, de får svært ved at nå med den nuværende poliltik på transportområdet. Ikke alene fordi danskerne køber flere SUV’er, men også fordi afgiften på elbiler kan være en potentiel CO2-bombe.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.