Gaming

Computerspil kan hjælpe med genopbygningen af Notre-Dame

3D-scanninger til spillet Assissin’s Creed Unity kan bruges til genopbygningen af den nedbrændte katedral.

Siden Notre-Dame blev beskadiget af mandagens ildebrand, har der været bred enighed om, at kirken skal genopbygges. Den franske præsident Makron har lovet, at kirken vil være genopbygget inden for fe år – og adskillige prominente virksomheder og privatpersoner (deriblandt Apple) har lovet at donere penge til projektet. Men måske kan der også hentes ressourcer fra uventet kant, nemlig Ubisoft og spillet Assassin’s Creed Unity.

Spilserien benytter historisk korrekte lokationer og Ubisoft har derfor lagt masser af kræfter i research af lokationerne. I Assassin’s Creed Unity, der foregår i revolutionstidens Paris, er en af de primære lokationer netop Notre-Dame, der er blevet scannet minutiøst for at blive genskabt i 3D i spillet.

 

Notre-Dame
Notre-Dame i Assassin’s Creed Unity.

The Verge fortæller, at en af spillets designere, Caroline Miousse, brugte to år på at genskabe Notre-Dame på grundlag af 3D-scaninger og detaljefotos. Hun havde endda historikere til at hjælpe med at identificere malerier på væggene i kirken.

Miousse genskabte også det nu nedbrændte spir på kirken, selv om spiret slet ikke var bygget på det tidspunkt spillet foregår – ganske enkelt fordi Notre-Dame ikke lignede sig selv uden. Pointen er, at Ubisofts grundige arbejde kan vise sig at være en guldgrube af information for de arkitekter og historikere, der skal i gang med genopbygningen.

 

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.