Guides

Coronavirus: Sådan fjernes bakterier fra mobiltelefonen

Det hjælper ikke meget at være omhyggelig med håndvask, hvis ikke telefonen renses. Men hvordan gør man det egentlig uden at skade den?

I disse tider med coronavirus, hvor håndtryk og myldretidsbusser skal undgås af frygt for COVID-19 er der en mindst én enhed, vi har kontakt med flere gange daglig – både før og efter håndvask: Mobiltelefonen. Det hjælper ikke meget at være omhyggelig med at vaske hænder, hvis man som det første derefter griber sin bakteriefyldte telefon.

Men hvordan renser man egentligt mobiltelefonen for bakterier og snavs uden at skade den? Der er en rigtig måde og en forkert måde, for mange af de bakteriedræbende væsker kan simpelthen skade telefonen. Heldigvis er det ret simpelt.

 

Den ”magiske” ingrediens hedder isopropylalkohol – og den, du skal gå efter, må være på maksimalt 70 procent. Mange steder sælges det udelukkende i en 99 procent udgave, men den skal man holde sig fra. Hvis man ikke kan finde 70 procent-blandingen, findes der desinfektionsservietter med netop den opløsning i stedet – Google er din ven.

Bruger du væsken, skal du sikre dig, at servietten er blød og fnugfri, som eksempelvis en klud af mikrofiber. Bruger du papir eller andre ”hårde” klude, kan det ridse telefonen.

 

Sørg for at telefonen er slukket helt, inden du går i gang – og lad være med at sætte den til opladning under rengøringen. Fjern alle covers etc.

Kluden med isopropylalkohol kan herefter gnides på alle hårde, ikke-porøse overflader på telefonen, såsom skærmen, rammen og bagsiden. Undgå at få fugt i telefonens åbninger – også selv om telefonen har en IP-certificering. Du kan bruge en vatpind med en smule isopropylalkohol til at rense områder omkring kameraet.

Lad telefonen tørre helt, inden du tænder for den igen.

 

Sådan må du IKKE gøre …

Rengøring af din telefon er vigtig for at afværge bakterier og spredning af coronavirus og andre sygdomme, men du vil heller ikke skade telefonen. Så sørg for at undgå disse emner:

  • Vinduesrens
  • Rengøringsmidler i enhver form
  • Papirhåndklæder (de ridser og efterlader rester)
  • Trykluft
  • Desinfektionsservietter med for stærk alkohol – husk 70 procent.

 

Husk coveret …

Bruge du cover på telefonen, skal du også huske at rense denne. Ellers nytter det ikke at give telefonen turen. Her er tips til, hvordan det kan gøres:

 

  • Plastikcover: Gør rent i opvaskemiddel, skyl og tør.
  • Gummi og silikone: Fugt en klud med vand og opvaskemiddel og tør coveret af. Lad den tørre.
  • Træ: Brug en fugtig klud med opløsning af to dele vand og en del eddike. Lad coveret tørre.
  • Læder: Brug en letfugtet klud med en opløsning af mild håndsæbe og vand. Tør af med en anden klud. Benyt eventuelt læderbalsam til sidst.

Husk at lade coveret være helt tørt inden du sætter det på telefonen igen.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.