Sent i går aftes dansk tid, blev Counter-Strike 2 endelig lanceret. Spillet er gratis at downloade på Steam og kan hentes nu.
Samtidigt er det et farvel til Counter-Strike Global Offensive, der hverken kan spilles eller downloades længere. CS2 erstatter nemlig spillet og alt ens inventar følger med over.
Se den nye trailer herunder:
Herunder oprindelig artikel fra mandag 22. marts:
Udvikleren Valve, der står bag den velkendte spilserie Counter-Strike, er klar med et helt nyt spil i serien: Counter-Strike 2.
Counter-Strike er en af de ældste skydespil, der fortsat lever. Lidt over 10 år efter det seneste spil i serien, CS:GO blev lanceret, er Valve klar med Counter-Strike 2 .
Ny spilmotor giver visuelt løft Counter-Strike 2 er baseret på Source 2-spilmotoren, hvilket giver et markant løft i den visuelle kvalitet, sammenlignet med forrige Counter-Strike spil. Røggranater er ligeledes også blevet dynamiske og reagerer nu på omgivelserne.
Valve introducerer tre typer baner:
Totalrenoverede baner De totalrenoverede baner er blevet fuldstændigt genopbygget fra grunden og udnytter de nyeste værktøjer fra Source 2.
Opgraderingsbaner Dette er baner, som bruger den nye belysning fra Source 2, inklusive det fysikbaserede gengivelsessystem, som genererer realistiske materialer, lys og refleksioner.
Standardbaner Klassiske baner med et solidt fundament, som spillere kan bruge til at evaluere gameplayændringer fra CS:GO til Counter-Strike 2. Belysningen er blevet forbedret, men ellers er der ikke blevet ændret noget.
Behold dine fremskridt Spiller du allerede CS:GO og har skins i dit inventar, har Valve gode nyheder. Alt dit inventar følger nemlig med over i det nye spil, hvor man fortsat kan bruge det.
Kommer til sommer Valve har ikke afsløret en præcis dato for lanceringen, udover at det blot lanceres til sommer. Det vil desuden være gratis at spille.
Allerede fra i dag vil udvalgte CS:GO-spillere dog få adgang til at teste spillet.
Læs også: Rygte: Ingen PS5 Pro i år