Teknologi

COVID-19: Google ved, om vi bliver hjemme eller ej

Google har via lokationsdata en imponerende viden om, hvorvidt danskerne lytter til myndighederne og bliver hjemme. Se rapporten her.

Det er ikke nogen hemmelighed at Google (og andre) indsamler informationer fra vores mobiltelefoner om blandt andet lokationsdata – altså hvor vi og vores telefoner befinder os på givne tidspunkter. Disse informationer bruger Google nu til at tegne et billede af, hvordan personer verden over reagerer under COVID-19-pandemien.

Ved hjælp af såkaldte COVID-19 Community Mobility Reports, der laves for hvert enkelt land, kan man se, hvordan befolkningen bevæger sig. For eksempel er aktiviteter i offentlig transport i Danmark faldet med 60 procent siden krisen startede, mens der er 35 procent flere mennesker i de danske parker. Google ved præcis, hvor vi er.

 

”Vi har hørt fra embedsmænd for folkesundheden, at den type aggregerede anonymiserede data, vi bruger i produkter som Google Maps, kan være nyttige i forhold til at tage kritiske beslutninger om at bekæmpe COVID-19,” skriver Google på sitet, hvor rapporterne kan tilgås.

Rapporterne viser bevægelsestendenser over tid efter geografi på tværs af forskellige kategorier af steder, såsom detailhandel og rekreation, dagligvarer og apoteker, parker, transitstationer, arbejdspladser og boliger.

 

Google
Den seneste rapport viser, at københavnerne i stigende grad opholder sig derhjemme og i parker (klik for at forstørre).

Rapporterne dækker 131 lande verden over – inklusive Danmark – og giver indsigt både på landsplan og i de enkelte regioner. Danmark er inddelt i fem regioner og tendensen er, ikke overraskende, den samme i hele landet; vi bliver hjemme. Den seneste danske rapport kan hentes her.

”Dette er en speciel tid og vi vil fortsætte med at evaluere disse rapporter efterhånden som vi får feedback fra myndigheder, civilsamfundsgrupper, lokale regeringer og samfundet som helhed. Vi håber at den indsigt, dataene giver, vil tilføje yderligere oplysninger om folkesundheden, der hjælper mennesker og samfund med at forblive sunde og raske,” skriver Google i et blogindlæg.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.