StreamingTophistorie

Create Denmark genoptager forhandlinger med streamingtjenesterne

Flere streamingtjenester, herunder Netflix og Viaplay, har sagt stop for dansk produktion. Forhandlingerne med Create Denmark genoptages nu.

Der har hersket uro i den danske filmbranche de seneste uger. Både Netflix, TV 2 Play og Viaplay har meldt ud at de trækker sig fra produktionen af dansk fiktion. Det gør selvsagt ondt på de produktionsselskaber, skuespillere, instruktører med videre der dermed mister arbejde. Derfor har adskillige parter opfordret til en ny runde om forhandlingsbordet.

Parterne …

Create Danmark repræsenterer fagforbund for danske manuskriptforfattere, instruktører, skuespillere, filmfotografer, musikere og endda journalister.

 

Producentforeningen er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske indholdsproducenter – det vil sige producenter af spillefilm, tv, dokumentarfilm, reklamefilm og computerspil. 

Streamingtjenesterne. Indtil videre har TV 2, Netflix og Viaplay meldt ud, at de stopper med at producere dansk indhold.

 

Rettighedsaftalen, som er årsag til al virakken betød i korte træk, at streamingtjenesterne skulle betale løbende for rettigheder til film og serier. Rettighederne har normalt været købt fri ved et engangsbeløb af den enkelte streamingtjeneste.

Nu har Create Denmark så meldt ud i en pressemeddelelse at forhandlingerne er genoptaget.

Create Denmark forhandler i disse dage med flere af streamingtjenesterne og har på den baggrund besluttet ikke at fastholde rammeaftalen, indgået mellem Create Denmark og Producentforeningen. Vi fortsætter i stedet vores forhandlinger om nye rammeaftaler med hver enkelt streamingtjeneste.

 

Create denmark i pressemeddelelse den 30/6-2022

Om det lykkedes Create Denmark og streamingtjenesterne at nå til enighed, så vi kan se frem til nye danske produktioner, kan kun tiden vise.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.