TeknologiTophistorie

CyberOne er Xiaomis svar på Tesla Bot

Xiaomi CyberOne er en humanoid robot, der genkender menneskelige følelser. Den blev vist frem ved et event torsdag.

Kinesiske Xiaomi har deres eget alternativ til Elon Musks Tesla Bot, nemlig den 1,77 meter høje og 52 kilo tunge Xiaomi CyberOne. Den humanoide robot dukkede op på scenen sammen med Xiaomi CEO Lei Jun ved et event i Kina torsdag.

Robotten vraltede op til Lei Jun og forærede ham en rød blomst, hvorefter den stillede sig an i bedste kung fu-stil. Tid til selfies – og så væk fra scenen igen, inden prototypen lavede uheld. Den besynderlige seance kan ses på Twitter-videoen herunder.

 

Med et Mi-Sense dybdesynsmodul, der arbejder sammen med en AI-interaktionsalgoritme, er CyberOne i stand til at opfatte 3D-rum og genkende individer, bevægelser og udtryk, “så den ikke kun kan se, men også behandle sit miljø,” fortæller Xiaomi.

 

CyberOne kan også genkende 85 typer af miljølyde og 45 klassifikationer af menneskelige følelser. Den kan endda registrere lykke og “trøste brugeren i tider med tristhed”, selvom virksomheden ikke specificerer, hvordan den gør dette. “Alle disse funktioner er integreret i CyberOnes behandlingsenheder, som er parret med et buet OLED-modul for at vise interaktiv information i realtid,” forklares det.

I en anden video understreges det tydeligt, at dette er robottens første skridt. Men selv om robotten går og går, gives der ikke rigtig nogen ide om, hvor den er på vej hen. Det er heller kke helt klart, hvad Xiaomi vil med CyberOne.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.