ElbilerTophistorie

Danmark forbyder salg af Easee-ladeboksen

Otte lande, heriblandt Danmark, har nu fulgt Sverige og forbudt salget af ladeboksen fra Easee.

Hidtil har Sikkerhedsstyrelsen ikke haft anmærkninger. Men nu hedder det, at elladestikket Easee Home og Charge ikke er i overensstemmelse med gældende produktstandarder.

Det er en beslutning taget i samråd med Sikkerhedsstyrelsen og andre myndigheder. Det betyder, at Easee har stoppet salget af elladestikket til både virksomheder og forbrugere. Det sker adskillige måneder efter at at Sverige, som de første, fjernede produktet fra hylderne.

 

Seks lande har valgt at forbyde ladeboksen. Ud over Sverige og Danmark er det Belgien, Holland, Island og Østrig.

I hjemlandet Norge har Nasjonal kommunikasjonsmyndighet (Nkom) valgt at afvente resultatet af Easees anke i Förvaltningsrätten i Karlstad.

 

Det norske selskab er angiveligt i dialog med de danske myndigheder, og har fremlagt en konkret plan for, hvordan de vil rette op på den dokumentation, der på nuværende tidspunkt mangler.

Samtidig arbejder Easee på at skaffe kapital til at lancere en ny produktserie. Håbet er, at den kommer til salg i starten af efteråret.

Læs mere om sagens forløb:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.