Der er en del virksomheder herhjemme, som gør sig i salg af brugte computere, som er blevet refurbished, som det hedder sig. Altså sat i stand og gjort klar til nye ejere.
Men da køb af sin computer måske ikke tiltaler alle, så har virksomheden myway taget det skridtet videre. Der kan abonneres på computere i forskellige (pris)kategorier, hvor der er maskiner til kontorbrug og til langt mere krævende opgaver.
Ved at have en computer på abonnement, bidrager du til en cirkulær økonomi og gør op med ”brug og smid væk”-kulturen. Vi skal sammen forlænge levetiden af vores elektronik ved at give det en second chance . Hvorfor købe en computer for senere at begrave den i skuffen, når den i stedet kunne hjælpe andre med at realisere deres drømme og ambitioner?
myway.dk Sådan beskriver virksomheden sin baggrund for danne en abonnementstjeneste på computere, på samme måde som vi i dag abonnerer på vores musik, film og bøger . I videoen nedenfor præsenterer de tjenesten i yderligere detaljer.
Tegner man et abonnement på en PC eller Mac, så leveres de køreklare og inklusiv nødvendige kabler og et sleeve, så den er beskyttet. Der er ifølge vilkårene ingen binding, men du skal dog som minimum have den valgte computer i 60 dage.
Priseksempler på computere fra myway Lenovo Thinkpad – 199 kroner pr. måned
Processer: Intel Core™ i5 Ram: 8GB Harddisk: 256GB SSD Skærm: 14” Full-HD Styresystem: Windows 10 Pro Vægt: 2,37 kg Porte: 3 x USB 3.0, 1 x USB-C, HDMI, Ethernet (LAN), SD-kortlæser, Micro SIM, 3,5 mm jackstick Fingeraftrykslæser HP Elitebook – 249 kroner pr. måned
Processer: Intel Core™ i5 Ram: 16GB Harddisk: 256GB SSD Skærm: 14” Full-HD touchskærm Styresystem: Windows 11 Pro 64-bit Vægt: 1,5 kg Porte: 2 x USB 3.0, 2 x USB-C, HDMI, SD-kort, Micro SIM, 3,5 mm jackstick, Ethernet (LAN) Fingeraftrykslæser Tastaturbelysning Macbook Air M2 – 399 kroner pr. måned
Processer: Apple M2-chip Ram: 8GB Harddisk: 256GB SSD Skærm: 13,6” Retina Styresystem: macOS Vægt: 1,24 kg Porte: 2 x USB-c 4.0, MagSafe opladning, 3,5 mm jackstick Touch ID Tastaturbelysning Er man uheldig, så er computeren forsikret og myway lover at de sender en ny, senest 24 timer efter de har modtaget den ødelagte.
Det er firmaet Duka, som har stiftet myway og den nye ordning. Duka kender de fleste nok for deres fokus på mobiler, PC’er og tablets til senior-segmentet.