Vi ved det nok godt allesammen ud fra devisen, hvis noget er gratis, så er du selv produktet. Men en ny dansk afhandling kortlægger præcist hvor meget hjemmesider og apps tracker os, når vi bevæger os rundt på nettet. Og det er ikke så lidt.
Signe Sophus Lai, Ph.d. fra Institut for Kommunikation på Københavns Universitet har i sit studie forsøgt at kortlægge det komplette danske digitale økosystem. Lige fra de undersøiske kabler der forsyner os med internet til den tracking, der foregår på nettet.
I pressemeddelelsen fortæller Signe Sophus Lai eksempelvis at Facebooks samtykkeerklæring fylder 14.000 ord. Eller hvad der svarer til to forskningsartikler. “Firmaer som Facebook, Google og Apple benytter sig af strategier, der gør det svært for brugerne at gennemskue, hvor mange data de indsamler, og hvad den data bliver brugt til. Jeg vil gerne vise, hvad den omfattende dataindsamling helt konkret betyder for den almindelige internetbruger”, siger Signe Sophus Lai.
En af undersøgelserne har bestået i en kortlægning af de cookies, som de 150 største websider i Danmark placerer på vores computere og mobiltelefoner. På den måde har det været muligt at se hvordan vi trackes og af hvem.
Ufine metoder “Det, der kom mest bag på mig, var, at hjemmesiderne for store danske og udenlandske nyhedsmedier overvåger og tracker deres brugeres adfærd på måder, der minder meget om suspekte gamblingsites. Så hvis man tror, at man slipper for den værste tracking, hvis man holder sig fra ”tvivlsomme” hjemmesider, tager man fejl. De benytter sig i virkeligheden af de samme forretningsmodeller”, siger hun og fortæller videre.
Så hvis man tror, at man slipper for den værste tracking, hvis man holder sig fra ”tvivlsomme” hjemmesider, tager man fejl.
Signe Sophus Lai, forsker ved Københavns Universitet “Helt konkret kan de her meget udbredte forretningsmodeller have den konsekvens, at vi kun får det at se i vores feed eller vores browser, som vores data fortæller virksomhederne, at vi tidligere har interesseret os for. Så selv om nettet og teknologien giver os utrolig mange muligheder, er det en vigtig pointe, at de i lige så i høj grad kan bruges til at begrænse vores verden og valgmuligheder”.
Afhandlingen har også inkluderet en undersøgelse af helt almindelige danskeres netvaner. Og hvilke konsekvenser de har.
“Et af de konkrete resultater af den undersøgelse er såkaldte appscapes, som er visualiseringer af, hvor mange tilladelser til dataindsamling en helt almindelig bruger giver firmaer og tjenester via apps på sin mobiltelefon blot ved at downloade dem og acceptere samtykkeerklæringen. I dette tilfælde kan man se, at Noah med kun 18 apps på sin telefon har givet ikke mindre end 378 tilladelser. Derudover benytter de 18 apps sig af 135 tredjepartstjenester, som via de downloadede apps potentielt også har adgang til hans data, fx bevægelser via hans gps. Men vel at mærke uden at han ved, hvad de bruger dem til, eller hvor de havner”, fortæller Signe Sophus Lai.
Kilde: Købehavns Universitet Søens og internettets folk Udover at kortlægge hvordan hjemmesider og apps tracker os i hverdagen, har afhandlingen også gået på den fysiske infrastruktur. Herunder de såkaldte internet exchange points. Det er de punkter, hvor internetudbyderne udveksler trafik, med “resten af internettet”.
“De fysiske infrastrukturer er faktisk lige så uigennemskuelige som den dataindsamling, der foregår på vores mobiltelefoner. De mange undersøiske kabler, der transporterer data til og fra Danmark, var indtil for få år siden i højere grad offentligt ejede, men i dag er de på private hænder, fx Google og Facebook. Og det er mærkeligt nok Søfartsstyrelsen, som har ansvaret for at kontrollere kablerne”, fortæller Signe Sophus Lai.
“Så ikke nok med at et firma som Google sidder på den software, vi bruger til at søge på internettet med på vores telefoner og computere – og i øvrigt indsamler data om os, mens vi gør det – de kontrollerer også de fysiske infrastrukturer, der transporterer vores data. De sidder faktisk på hele det digitale økosystem, og de bliver reguleret af så mange forskellige myndigheder, så ingen har et samlet overblik over det”, fortæller hun til slut.
Google er så sent som i dag, begyndt at rulle nye privatlivs funktioner ud på Android-platformen, som skal hjælpe brugerne med at forstå, hvilke apps der tracker dig – og ikke mindst hvordan.
Du kan læse hele Signe Sophus Lais afhandling her og se nærmere på projektet The Peoples Internet , som hun ligeledes har været tilknyttet.