ElbilerTophistorie

Dansk premiere på Renault 5 på eCarExpo

Den spændt ventede Renault 5 E-Tech får Danmarkspremiere i slutningen af oktober, hvor den også kan ses på eCarExpo messen.

En af årets mest ventede elbilnyheder, Renault 5 E-Tech, får sin Danmarkspremiere under den kommende eCarExpo elbilmesse. Bilen, som har vakt stor opmærksomhed, siden de første skitser blev vist, kan ses i Bella Center mellem den 25 og 27 oktober. Samtidig begynder salget af bilen også i Danmark.

– Da den første Renault 5 kom, gjorde den små bybiler cool, praktiske og sjove for første gang. Jeg er helt sikker på, at den elektriske version vil gentage historien, siger Søren Hyltoft, markedschef for Renault i Danmark.

 

Endnu har Renault Danmark ikke meldt den danske pris ud, men i Frankrig starter priserne ved 25.000 euro, svarende til lige under 190.000 kroner. Så billig bliver den dog næppe herhjemme, hvor varmepumpe, sædevarme og andre “vinter-udvidelser” bliver standard. Ligesom det bliver udgaven med det store batteri, der først kommer til landet.

Et godt gæt er, at priserne herhjemme vil starte ved 230.000 kroner. Men det bliver vi forhåbentlig klogere på i ugerne op til premieren.

 

Se vores første indtryk af Renault 5 E-Tech fra præsentationen i Paris.

Denne første udgave vil have en WLTP-rækkevidde på 400 kilometer og den vil have Techno-udstyrspakken ombord. Se mere om udstyrspakkerne i videoen ovenfor.

eCarExpo fokuserer på forbrugerne og er Nordens største messe for nye biler. Messen har kørt siden 2016 og findes i dag i både Stockholm, Gøteborg, København, Oslo og Tallinn. Du kan læse mere om messen på dens hjemmeside.

iNPUT er inviteret til international prøvekørsel af Renault 5 E-Tech lidt tidligere i oktober, så forvent en fyldig beskrivelse af, om bilen kan leve op til de høje forventninger, på disse sider.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.