Der er ikke mange modeller at vælge mellem, hvis man er på udkig efter en elektrisk stationcar. Men nu er der en mere – på øverste hylde. Nemlig Touring-udgaven af BMW i5, der blev kåret som Årets Bil i Danmark i oktober.
Den kører ud på vejene i slutningen af maj måned, men danske BMW har i dag offentliggjort priserne.
Som i den allerede lancerede Sedan-udgave fås Touringen også i to fuldelektriske versioner: BMW i5 eDrive40 Touring med baghjulstræk og BMW i5 M60 xDrive Touring med firehjulstræk.
Dertil kommer to udstyrsvarianter på eDrive40, nemlig Touring Sportline og Touring M Sport. Indstigningsmodellen starter ved 605.000 kroner, mens den dyreste variant, BMW i5 M60 xDrive Touring, står til 1,1 million kroner.
Her er et overblik:
i5 eDrive40 Touring i5 M60 xDrive Touring Rækkevidde (WLTP) 560 km 506 km Batteri 81,2 kWh netto 81,2 kWh netto Motor 340 hk 601 hk Drejningsmoment 430 Nm 820 Nm 0-100 km/t 6,1 sekunder 3,9 sekunder Ladeeffekt (AC/DC) 11 kW / 205 kW 22 kW / 205 kW Opladningstid 10-80% (DC) 30 min. 30 min. Bagagerum 570 / 1.700 liter 570 / 1.700 liter Tilladt anhængervægt 1.500 kilo 2.000 kilo Pris 605.000 kroner (Sportline) 1.102.000 kroner Pris 640.000 kroner (M Sport)
Ud over BMW i5 Touring har Porsche en stationcar-agtig udgave af Taycan. Derudover findes der, så vidt jeg husker, to kinesiske elektriske stationscars, nemlig MG5 og Nio ET5 Touring.
Og herunder et par ekstra billeder, du kan nyde. Læs eventuelt mere hos BMW .