Toyotas luksusmærke, Lexus, er nys vendt tilbage til Danmark. I juni åbnede en ny Lexus Brand Store i Søborg ved København, hvor det for for første gang blev muligt at se en bred pallette af de nyeste Lexus-modeller på dansk jord. Deriblandt elbilen Lexus UX 300e. Men en ting manglede: Priserne. De er klar nu.
I alt introduceres der otte modeller på det danske marked, men kun en enkelt ‘ren’ elbil, nemlig den kompakte SUV Lexus UX 300e, der er indstigningsmodel i Lexus-garagen. De øvrige modeller er enten hybrider eller plugin-hybrider (UX’eren fås også som hybrid).
Prisen for UX 300e starter ved 372.500 kroner for den billigste variant, Lexus UX 300e Premium. Den fås i yderligere to varianter (Luxury og Comfort), men det er udelukkede ekstraudstyret der varierer. Grundkonfigurationen er den samme.
UX 300e har et batteri på 54,3 kWh (50 netto) og en WLTP-rækkevidde på 305 kilometer. Som en af de få nyere elbiler er den udrustet med det efterhånden sjældne CHAdeMO-stik, som de har været svært glade for i Østen. Den kan maksimalt hurtiglade med op til 35 kW DC, så det er ikke en bil, man ønsker at tage på ferien sydpå. En opladning fra 10-80 procent tager i bedste fald 69 minutter.
Den elektriske motor – bilen er forhjulstrukken – yder det, der svarer til 204 heste og kan accelerere fra 0-100 km/t på 7,5 sekunder. Den har en topfart på 160 km/t. Blandt standardustyret er:
Intelligent parkeringssensor, for og bag. Multifunktionsrat m. betjening af, lyd, skærm, telefon, stemme, DRCC LTA. Trådløs mobiloplader. Lædersæder for og bag. Ventilerede forsæder. Smart entry and start system. Et kig indenfor i kabinen … Det er muligt at se, opleve og prøvekøre flere af Lexus-modellerne fra Lexus København Brand Store på Dynamovej 10 i Søborg, ligesom man kan læse mere om alle modellerne, se priserne, der også gælder ind i 2022 samt at se åbningstider på lexus.dk .