GadgetsTophistorie

Dansk spray udrydder Corona på mobilen

Det danske firma Panzerglass fået officiel dokumentation for, at deres 'Spray Twice A Day-'skærmspray udrydder corona-virus.

Undersøgelser har vist, at corona-virus kan overleve 28 dage på overflader såsom mobilskærme og med en tiltagende og vedvarende pandemi og nye virus-varianter i omløb bliver hygiejne stadigt mere vigtig. Nu har det danske firma Panzerglass fået officiel dokumentation for, at deres skærmspray med navnet Spray Twice A Day udrydder corona-virus.

Det er det tyske testlaboratorie Dr. Brill + Partner GmbH, der er et institut for hygiejne og mikrobiologi, der har udført og godkendt testen, så sprayen nu har en officiel ISO-certificering.

 

– Hyppig rengøring bliver ofte nævnt som et effektivt redskab til at begrænse smitten, og undersøgelser har vist, at coronavirus kan overleve i op til tre døgn på glatte overflader som metal og plast. Det er med til at øge risikoen for smittespredning, da folk kan blive smittet af virusset fra disse overflader, så længe der er levende viruspartikler til stede, siger Michael Brønd, der Vice President of Marketing hos danske PanzerGlass.

Sprit eller alkohol bruges ofte til at dræbe bakterier, men det er en rigtig dårlig ide at benytte den slags på mobiltelefonens skærm. Alkohol ødelægger nemlig skærmens oleofobiske beskyttelse. Det er den beskyttelse, der gør, at blandt andet fedtede fingre hænger dårligere fast på skærmen.

 

Spray Twice A Day indeholder ifølge pressematerialet ingen alkohol. Desuden fjerner den nu ISO-certificerede spray også influenzavirus, Hepatitis B og HIV samt flere andre bakterier, skriver Panzerglass.

– Sprayen dræber 99,99% af de mest kendte bakterier, så det er en effektiv beskyttelse at bruge produktet, lover Michael Brønd.

Miljøstyrelsen har godkendt produktet og godkendelsen dækker hele Europa.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.