Et forskerhold fra Aarhus Universitet har udviklet et nyt molekyle, der sætter sig på overfladen af SARS-CoV-2 viruspartikler. Derved blokeres coronavirus partiklernes mulighed for at trænge ind i vores celler og gøre os syge med covid-19.
Det nyudviklede molekyle, som tilhører en gruppe stoffer kaldet RNA-aptamerer, er baseret på samme type byggesten som mRNA-vaccinerne. Dermed er det langt billigere og nemmere at fremstille end de antistoffer, der nu bruges til behandling af covid-19 og til kviktest.
Ved at klistre sig fast på spike proteinet på virusoverfladen kan den nyudvikledede aptame forhindre, at virusset kan bruge som en nøgle til at trænge ind i cellerne.
Spike-proteinet på overfladen af SARS-CoV-2 virus (markeret med rød) genkender ACE2-proteinet (markeret med blå) som sidder på ydersiden af cellerne i svælget og lungerne. På denne måde fungerer Spike-proteinet som en nøgle, der gør det muligt for virus at invadere cellen og brugens dens maskineri til at reproducere sig selv. Den nyudviklede RNA aptamer (markeret med gul) binder meget kraftigt til Spike-proteinet og blokerer derved dets evne til at genkende ACE2 og inficere nye celler. Grafik: Julián Valero, AU Der er altså ikke tale om en ny type vaccine, men om et stof, der kan være med til at forhindre, at virus spreder sig i kroppen, når man lige er blevet smittet. Den præcise binding til SARS-CoV-2 virus betyder også, at aptameren kan anvendes til at teste, om man er smittet med covid-19.
– Vi er gået i gang med at afprøve hurtigtests baseret på den nye aptamer, og vi forventer hermed at kunne detektere meget lave koncentrationer af virusset, fortæller professor Jørgen Kjems fra Aarhus Universitet. Han er hovedforfatter på artiklen, som netop er udkommet i det prestigefyldte tidsskrift PNAS.
Studier i cellekultur viser, at molekylet virker mod de første varianter af coronavirus, som forskerne havde mulighed for at teste, mens de forberedte artiklen.
– Siden vi indsendte artiklen til fagfællebedømmelse, har vi arbejdet videre, og vores undersøgelser viser, at aptameren også genkender delta-varianten. Nu venter vi på eksemplarer af den nyfundne variant, omikron, så vi kan teste, om aptameren også kan genkende den, siger Jørgen Kjems.
Han pointerer dermed, at resultaterne med delta-varianten ikke er publiceret og således ikke fagfællebedømt.