Disney+Tophistorie

Danskere snydes for prøveperioden på Disney+

Disney+ har i stilhed fjernet muligheden for syv dages prøveperiode, bare få måneder inden tjenesten åbner op her i Danmark.

Havde du håbet på at høvle de ti episoder af The Mandalorian af på et syv-dages prøveabonnement hos Disney+ kan du godt glemme det. Tjenesten har i al stilhed lukket ned for muligheden for et prøveabonnement, skriver The Verge.

Dermed følger Disney+ en trist trend; Netflix lukkede ned for prøveperioder i februar måned. Netop prøveperioder har ellers været praksis for at lokke kunder i butikken – specielt hos nye tjenester, der skulle nå ud til mange kunder hurtigt.

 

Ved at afskaffe prøveperioderne sikrer streamingtjenesterne, at de slipper for “gratister” der opretter et login, ser en eller flere serier i løbet af de gratis dage, for så at opsige abonnementet igen.

”Vi fortsætter med at teste og evaluere forskellige typer marketing, tilbud og promoveringer for at få Disney+ til at vokse. Tjenesten har en attraktiv pris, som vi mener leverer et overbevisende underholdningstilbud på egen hånd,” siger en talsperson fra streamingtjenesten i en erklæring til The Verge.

 

Prisen for et abonnement forventes herhjemme at blive i omegnen af 59 kroner om måneden.

Disney+ har samlet imponerende 50 millioner abonnenter siden tjenesten lancerede i slutningen af sidste år. I foråret åbnede den i en række europæiske lande, deriblandt Tyskland og Frankrig. Disney+ kommer til Danmark til september – og ud over at have sit eget abonnement, har Disney en samarbejdsstrategi med lokale tv-udbydere. Herhjemme og i resten af Norden lader det til at blive Telia.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.