Guides

De bedste true wireless hovedtelefoner i 2019

Få overblik over de bedste true wireless hovedtelefoner på markedet lige nu, med vores anbefalinger af de bedste til musik, sport, rejser og opkald.

Gennem det sidste års tid har vi anmeldt adskillige true wireless hovedtelefoner – og en ting har vi lært; hvert af sættene har sine fordele og ulemper. Det perfekte par er endnu ikke landet på redaktionen. Det er udfordrende, hvis man som forbruger er på jagt efter et sæt – derfor har vi lavet denne guide, hvor vi opdeler hovedtelefonerne i kategorier og kårer det bedste sæt i hver af dem.

Vi udnævner vores favoritter i fem kategorier; bedste all-round, bedst til musik, bedst til aktiv støjdæmpning, bedst til telefonsamtaler og bedst til sport. Her kommer de bedste True Wireless anno august 2019 …

 

Bedste all-round model:

Libratone Track Air+

Forholdsvis lav pris, fin lyd og et rent overflødighedshorn af funktioner gør Libratone Track Air+ til det bedste køb lige nu.

Trådløs opladning: Ja | Svedtætte: Ja | Aktiv støjdæmpning: ja | Batterilevetid (inklusive etui): Op til 24 timer | Digital assistent: Siri, Google Assistant | Vægt: 7 gram (venstre), 6 gram (højre) | Pris: 1.499 kr.

Libratone er efter et par skuffende produkter kommet stærkt igen med Track Air+. Hovedtelefonerne er de mest funktionstunge på markedet lige nu – som de eneste har de eksempelvis både trådløs opladning, aktiv støjdæmpning og en IP-certificering mod sved – og selv om der findes modeller med bedre lyd og bedre støjdæmpning, så er der ingen andre, der kan levere hele paletten. Og samtidig er Libratones hovedtelefoner billigere end de konkurrenter, de kan sammenlignes med. Læs hele vores anmeldelse af Libratone Track Air+ lige her.

 

Fordele: Svedtætte, aktiv støjdæmpning, god batterilevetid, fin lydkvalitet, lav pris.
Ulemper: Materiale- og byggekvaliteten vidner om den lave pris. Ikke bedst på alle punkter.

 

Bedste lydkvalitet til musik:

B&O BeoPlay E8 2.0

iNPUT Anbefaler: De bedste true wireless in-ear hovedtelefoner på markedet, men de kræver at du har dybe lommer.

Trådløs opladning: Ja | Svedtætte: Ja | Aktiv støjdæmpning: nej | Batterilevetid (inklusive etui): Op til 16 timer | Digital assistent: Siri | Vægt: 7 gram (venstre), 6 gram (højre) | Pris: 2.750 kr.

 

Vil du have den bedste lydkvalitet uden at spekulere på prisen, skal du vælge Bang & Olufsens opdaterede BeoPlay E8 2.0. De har både trådløs opladning via QI-standarden (den der også bruges til telefoner fra Samsung, Huawei og Apple) og de er stænktætte, så de kan bruges til sport, selv om der findes andre modeller der er bedre på det punkt. Men det, der for alvor imponerer os ved E8’erne er lydkvaliteten. Vi har simpelthen endnu ikke oplevet et sæt true wireless hovedtelefoner, der kan levere den samme, komplette lyd som E8.

Samtidig oser de af kvalitet. Materialerne er lækre. Samlekvaliteten er helt i top. De er ganske enkelt taktile stimulerende at røre ved. Læs hele anmeldelsen af B&O BeoPlay E8 2.0.

Fordele: Fantastisk lydkvalitet; lækre materialer og god samlekvalitet.
Ulemper: Appen lever ikke op til hovedtelefonernes høje kvalitet; prisen er fjollet høj.

 

  

 

1 2Næste side
Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.