Gadgets

Den hurtigste smartphone på markedet er …

Af alle topmodellerne i butikkerne, er dette den hurtigste smartphone. Og den kommer hverken fra Apple, Samsung eller Huawei.

Køber man en smartphone-topmodel i dag, kan man være ret sikker på, at den har muskler nok til at håndtere selv de mest krævende opgaver. Og det er lige gyldigt om den kommer fra Apple, Samsung, Huawei, Sony eller en af de andre. Men. Hvilken en er så egentlig den hurtigste smartphone på markedet? Det satte David Cogen fra sitet TheUnlockr sig for at finde ud af.

David Cogen sammenlignede de hurtigste telefoner, han kunne komme på; iPhone X, Huawei Mate 10 Pro, Samsung Galaxy Note8, OnePlus 5T, Pixel 2 XL og Essential Phone PH-1.

 

Og blæreretten går til ejere af: OnePlus 5T.

Uvidenskabelig

Man kan dårligt kalde testen for videnskabelig. Cogen installerede en række almindelig apps på samtlige telefoner og sammmenlignede hvor hurtigt de kunne åbnes. Og det var meget blandet. OnePlus 5T var hurtigst til at åbne for Twitter, mens iPhone X var den sløveste i bundtet. Til gengæld sprintede iPhone X over målstegen foran alle de andre, da Pokemon Go blev åbnet.

 

Hver telefon fik point alt efter hvor hurtigt den åbnede de enkelte apps i forhold til konkurrenterne. Den hurtigste fik 1 point, nummer to fik 2 point og så fremdeles. Vinderen var altså den telefon, der sammenlagt havde færrest point.

Her er så resultatet af den hurtigste smartphone:

Telefon OnePlus 5T Galaxy Note8 Pixel 2 XL iPhone X Essential Phone Mate 10 Pro
Score (lavest bedst) 18 21 22 27 27 31

Og her kan du se David Cogen udføre testen:

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.