Hvis du nogensinde har skullet købe en router vil du vide, at det nærmest kræver en bachelor i wifi teknologi at regne ud, hvilken standard, du skal gå efter: 802.11N, 802.11AC eller 802.11AX – som faktisk er den kommende standard. Men i stedet for det svære 802.11AX, kommer standarden til at få navnet Wifi 6.
Gamle produkter får nye navne
Ud over Wifi 6 får også både N og AC nye navne. N kommer til at hedde 4 og AC kommer til at hedde 5. På den måde behøver forbrugeren ikke længere forsøge at regne ud, hvilken router understøtter den nyeste teknologi.
Hvornår Wifi 6 bliver lanceret er endnu ikke offentliggjort, men allerede nu vil nye produkter med N og AC standard begynde at blive mærket med Wifi 4 og 5.
Hvis du har problemer med dit eksisterende wifi kan du i øvrigt med fordel læse vores guide til bedre wifi – du finder den her.