GadgetsTophistorie

Den nye Apple TV fjernbetjening svigter gamerne

Den nye Apple TV fjernbetjening svigter gamerne, ved at skrotte accelerometer og gyroskop, hvilket har indflydelse på en række spil og apps.

Apple præsenterede et nyt Apple TV under deres Spring Event tidligere i denne måned, men den nydesignede fjernbetjening skrotter et par vigtige features for gamerne. Et accelerometer og et gyroskop er nemlig ikke integreret i den nye fjernbetjening, modsat den ældre fjernbetjening. Dette betyder, at spil og apps der afhænger af disse funktioner, ikke længere vil kunne bruges med den nye Apple TV fjernbetjening.

 

Derfor er man muligvis nødsaget til at investere i en controller til det nye Apple TV. Heldigvis understøtter Apple TV flere forskellige controllere, eksempelvis PS4 controlleren – DualShock 4, samt Xbox One controlleren. Understøttelse af PS5 controlleren – DualSense, samt Xbox Series S/X controllerne, forventes at ankomme i tvOS 14.5.

Med udeblivelsen af de to sensorer i den nye fjernbetjening, kunne det tyde på, at Apple vil opfordre udviklerne til at yde bedre understøttelse af PlayStation- og Xbox controllere.

 

Ifølge 9to5mac, arbejder Apple muligvis på at skabe sin egen controller, hvilket også kunne være grunden til, at den nye fjernbetjening mangler sensorerne.

Præcis hvorfor accelerometer og gyroskop er skrottet på den nye fjernbetjening, vides endnu ikke. Apple har ikke udtalt sig om situationen.


Læs også: Sony vil forøge produktionen af PlayStation 5

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.