Elbiler

Denne letvægtslækkerbisken ér faktisk en elcykel

En elcykel behøver tydeligvis ikke være klodset og ligne noget fra Star Trek, viser den lækre Nua Electrica.

Vi har efterhånden vænnet os til at elctykler skal se en smule anderledes ud end en traditionel rugbrødscykel. Men hvorfor egentlig? NUA Electrica, som ses her, kombinerer et minimalistisk letvægtsdesign med komponenter fra øverste hylde – og med en kampvægt på bare 13 kilo er det samtidig en af markedets letteste elcykler i fuld størrelse.

Det er lykkes NUA at samle alle elektriske dele – controller, motor og batteri – i motorchassiset, der sidder i navet på baghjulet. Bevares, batteriet er på bare 160 Wh, men firmaet hævder at de lan levere op til 30 kilometer på en opladning, men en fart på op til 25 kilometer i timen. Rigeligt til at komme forholdsvis tjept rundt i byen, hvis man er pendler.

 

Cykler man rundt i kuperet terræn kan man aktivere den såkaldte Bike+ modus der hjælper cyklisten på stigninger og ved start fra et fuldt stop. Så er det dig, der kommer først over lysreguleringen. På lige vej genererer motoren elektricitet til at genoplade batteriet, så ejeren i teorien ikke nogensinde behøver at slutte cyklen til en stikkontakt. Naturligvis afhængig af, hvor meget man bruger hjælpemotoren.

Fra øverste hylde

For at gøre cykelturen så gnidningsfri som muligt har NUA udstyret NUA Electrica med et Gates Carbon Drive-system. Kulfiberremmen er mere effektiv end en traditionel cykelkæde og kræver ikke vedligeholdelse. Desuden kan man placere bagdelen i en smuk lædersaddel fra Brooks og bremse fremdriften med hydrauliske skrivebremser fra Shimano. Ikke just billige dele – og prisen er da også pænt høj, med en udslagspris på 3.995 euro (knapt 30.000 kroner), men den kommer først i handelen til juli, så der er mulighed for at spare op … Her er et par ekstra billeder af cyklen:

 

Vi tager to, tak.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.