ElbilerTophistorie

Det er blevet dyrere at eje elbil i Danmark

Det seneste år er det blevet knapt 500 kroner dyrere om måneden at være elbilsejer i Danmark, viser en ny analyse.

Først den gode nyhed: Siden sidste år er det blevet billigere at være elbilsejer i Danmark i forhold til mange andre andre europæiske lande. Hvor Danmark sidste år var det tredjedyreste land i Europa at være elbilsejer i, er vi nu det sjettebilligste.

Den dårlige nyhed er, at det generelt er blevet dyrere at være elbilsejer over hele Europa – og danskerne må punge knapt 500 kroner mere om måneden end sidste år. Det viser den årlige analyse Car Cost Index fra leasingvirksomheden LeasePlan.

 

Selskabet hævder, at det koster i gennemsnit 6.374 kroner om måneden at være elbilsejer de første fire år af bilens levetid. I analysen er der indregnet udgifter til reparationer, vedligeholdelse, dæk, afskrivning, renter, forsikringer, vejafgifter, moms samt opladning. Selskabet baserer udregningerne på en bil i C2-segmentet – eksempelvis Polestar 2 eller Mercedes-Benz EQA – der kører 30.000 kilometer om året.

Det er naturligvis afskrivningen, der fylder mest. Den udgør hele 59 procent af de samlede omkostninger over de første fire år i en elbil. På en benzinbil er afskrivningen på 45 procent. Forsikringen giver også højere omkostninger (11 procent) i forhold til fossilbiler (10 procent).

 

Til gengæld udgør strøm til batteriet bare 10 procent af omkostninger, mens benzin udgør voldsomme 23 procent på fossilbiler.

Billigst slipper grækerne, mens tjekkerne virkelig må til lommerne. Herunder tabellen med en oversigt over de månedlige omkostninger på en elbil i D2-segmentet i 20 Europæiske lande:

#LandGns pris måned
1Grækenland5.549 kr.
2Tyskland5.563 kr.
3Sverige5.720 kr.
4Østrig6.188 kr.
5Finland6.367 kr.
6Danmark6.374 kr.
7Slovakiet6.434 kr.
8Portugal6.627 kr.
9Frankrig6.686 kr.
10Italien6.686 kr.
11Belgien6.731 kr.
12Norge6.753 kr.
13Spanien6.962 kr.
14Storbritannien7.029 kr.
15Nederlandene7.066 kr.
16Irland7.259 kr.
17Luxembourg7.552 kr.
18Ungarn7.824 kr.
19Schweiz7.891 kr.
20Tjekkiet9.089 kr.
Totalomkostninger per måned for at eje en elbil i D2-segmentet (Kilde: Leaseplan)

Faktisk er det, ifølge analysen, billigst at være ejer af plugin-hybrider. De totale omkostninger for plugin-hybrider er i gennemsnit 6.136 kroner om måneden. Dyrest er benzin med 7.319 kroner.

 

ElbilPlugin-hybridBenzinDiesel
6.374 kr.6.136 kr.7.319 kr.6.984 kr.
(Kilde: LeasePlan)

Vil du læse hele rapporten, Car Cost Index 2021, kan den hentes her (PDF, åbner i ny fane).

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.