Gadgets

Det er ikke bare dig: Batteriproblemer efter iOS 11.4-opdatering

Apples seneste iOS-opdatering giver angiveligt batteriproblemer på iPhone.

Et stigende antal iPhone-ejere har på Apples supportforum klaget over batteriproblemer efter at have opdateret til iOS 11.4. Problemet er, at batterilevetiden på deres telefon er blevet decimeret, selv om telefonen er på standby.

batteriproblemerFlere brugere hævder, at Internetdeling tager 50 procent af batteriet, selv om funktionen slet ikke har været tændt. En bruger skriver videre, at han bliver nødt til at oplade telefonen hver anden eller tredje time.

 

Apple har endnu ikke anerkendt fejlen og det er usikkert hvad den skyldes. Der er i skrivende stund 35 sider med klager, så det nærmer sig et tidspunkt, hvor Apple må erkende, at noget er helt galt.

Et par af brugerne har løst problemet ved at opdatere til iOS 12 betaen – men det kan så give andre problemer. Her kan du se, hvordan du opdaterer til iOS 12. Andre brugere hævder, at de redder batteriet ved at slå wifi fra.

 

Apple betatester i øjeblikket også iOS 11.4.1, men det vides ikke, om den opdatering fikser de påstående batteriproblemer.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.