TeknologiTophistorie

Det googlede danskerne i 2021

Året går på hæld og Google giver igen i år et indblik i, hvad danskerne interesserede sig for. Corona og fodbold ligger i top.

Coronavirus er formentlig den mest dominerende nyhedshistorie på tværs af verden nogensinde. Og i løbet af året er den ekstreme interesse for virussen – og alt, der følger med den – slået direkte igennem i Googles søgefelt, som danskerne har brugt til at få svar om næsten alt coronarelateret. Derudover har sommerens dramatiske og medrivende EM i fodbold også sat sine tydelige spor i søgemønstrene. 

Det viser opgørelsen over de søgninger, der er steget mest på Google i året, der gik. Her er ‘EM’, ‘coronatest’ og ‘Christian Eriksen’ de absolutte højdespringere, mens ‘coronapas’ og ‘vaccinationskalender’ følger kort efter. Og 7 af de 10 mest populære hele spørgsmål er relateret til corona.

 

– Vi har muligvis lært at leve med virussen, men alligevel kommer vi jo ikke udenom at skulle forholde os til det hele tiden. Det er stadig ‘talk of the town’ hos danskerne, og det aflæses direkte i søgeaktiviteten. Ligesom heldigvis de mere opløftende begivenheder som folkefesten i sommer. Samlet taler vi milliarder af søgninger, og derfor er listerne en rigtig god strømpil på året, der gik, siger kommunikationschef for Google i Danmark, Jesper Vangkilde.

Af andre nye tendenser spotter man, at aktier i stigende grad er blevet en folkesport, måske endda med en spekulativ slagside. Især den voldsomt omtalte GME-aktie har fyldt søgefeltet, men andre bobleaktier som AMC og kryptovalutaer som bitcoin lander lige uden for top-10.

 

Og så peger søgetendenserne også i retning af, at sundhedsbølgen i hvert fald ikke er slået igennem alle steder. Højdespringerne i kategorien opskrifter er nemlig hverken spinatsmoothies eller vegetarfrikadeller med quinoa, men derimod: Pølsehorn, lasagne, muffins, marengs, pizzadej, gin hass, brunkager og roulade.

Linket til listerne – også fra andre lande – findes her. Men herunder de danske:

 

Mest trendende søgningerSpørgsmålDem, vi sagde farvel til
1EMHvem skal jeg stemme på?Albert Dyrlund
2CoronatestHvornår er der pressemøde i dag?Prins Philip
3Christian EriksenHvornår kan jeg blive vaccineret?Søren Holm
4Indefrosne feriepengeHvor længe gælder en kviktest?Chris Anker Sørensen
5CoronapasHvad åbner 1. marts?Sarah Everard
6GME stockHvor mange er vaccineret i Danmark?Helen McCrory
7VaccinationskalenderHvad er mit ligevægtsindtag?Lucinda Riley
8KastanjemandenHvor mange må man samles?Jacob Andersen
9Albert DyrlundHvor mange er døde af corona i Danmark?Anne Bech
10Squid GameHvad er klokken i Tokyo?Poul Schlüter


DanskereUdenlandske personerPolitik
1Christian EriksenAlec BaldwinKommunalvalg
2Albert DyrlundJoe BidenMorten Messerschmidt
3Søren HolmPrins PhilipPersonlige stemmer kommunalvalg
4Chris Anker SørensenKong OlavKandidattest
5Tobias RahimSarah EverardRitt Bjerregaard
6Simon KjærAgnetha FältskogRegionsvalg
7Thomas VinterbergTravis ScottPoul Schlüter
8Mathias GidselPete DavidsonNaser Khader
9Viktor AxelsenAdeleInger Støjberg
10Kasper SchmeichelHelen McCroryMai Villadsen

OpskrifterUnder juletræetMusik
1PølsehornLandsholdstrøjeABBA
2LasagneNike Dunk LowAgnetha Fältskog
3MuffinsLounge underwearTravis Scott
4MarengsNike Tech fleeceAdele
5PizzadejSonos RoamTobias Rahim
6Gin hassiPhone 13Elton John Horsens
7BrunkagerHavaianas klipklapperBenny Andersson
8RouladeYeezy slidesBilly Cross
9GuacamoleFrederik IX smykkerBillie Holiday
10OmeletSalomon sneakersFlemming Bamse Jørgensen

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.