Streaming

Det Kongelige Teater streamer teaterstykke live til Facebook

Det Kongelige Teater har taget konsekvensen af COVID-19 og har verdenspremiere direkte via stream på Facebook, hvor alle kan se med.

Teatre og biografer har trange kår under COVID-19-pandemien og det tager Det Kongelige Teater nu konsekvensen af. Skærtorsdag, den 9. april, har onlineforestillingen Karantæne premiere på Det Kongelige Teaters Facebookside og på KGL Xtra – helt gratis. 

Forestillingen tager endda afsæt i pandemien. Den handler om den ekstraordinære tid, vi alle befinder os i lige nu. Karantæne følger en familie bestående af tre voksne børn og deres forældre under Danmarks lockdown.

 

Forestillingen er blevet udviklet på samme måde, som den bliver afviklet: over videochat, og udover ægtepar som Tammi Øst og Jens Jørn Spottag, har holdet på intet tidspunkt mødtes fysisk – nogle af dem har aldrig mødt hinanden overhovedet.

De fem skuespillere befinder sig foran hvert sit webkamera i deres egne hjem og improviserer ud fra en dramaturgisk ramme.

 

Fra hvert sit sted med hver sin internetforbindelse synger og spiller en operasanger og 36 musikere fra Det Kongelige Kapel sammen, når de opfører forestillingens nykomponerede musik og sangen Den samme luft, mens to dansere fra Den Kongelige Ballet sætter trin på.

Karantæne har verdenspremiere torsdag d. 9. april kl. 20 på Det Kongelige Teaters Facebookside. Forestillingen vil efterfølgende kunne streames gratis på KGL Xtra, Det Kongelige Teaters nye, gratis univers t.o.m. 13. april. Læs mere om forestilligen og de medvirkende hos Det Kongelige Teater.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.