ElbilerTophistorie

Det nye Apple CarPlay lanceres senere i år

Mindst 14 bilproducenter er ombord, når det nye Apple CarPlay lanceres senere i år. Her er et kig på de nye funktioner.

Det er snart et år siden at Apple første gang løftede sløret for det nye Apple CarPlay. Det skete under udviklerkonferencen i juni sidste år. Her blev det også lovet, at opdateringen ville komme ud i de første biler i løbet af 2023.

Siden er det kommet frem, at Polestar bliver blandt de første. På trods af, at bilen er bilens systemer er bygget op omkring Google Automotive.

 

Ud over Polestar har mindst tretten andre bilproducenter bekræftet, at de vil understøtte det nye Apple CarPlay. Deriblandt:

  • Audi.
  • Ford.
  • Honda.
  • Jaguar.
  • Mercedes-Benz.
  • Nissan.
  • Porsche.
  • Renault.
  • Volvo.

Det nye Apple CarPlay er langt dybere integreret i bilens systemer. Det betyder at CarPlay, lige som Automotive, vil kunne betjene eksempelvis klimanlægget. Men det ser ud til at Apple dykker længere ned, så CarPlay også kan tilgå bilens hastighed og andre kritiske informationer (batteriniveau etc.).

 

Samtidig kan systemet udnytte alle bilens skærme, uafhængig af størrelse og konfigurationer. Her er en gennemgang af de funktioner, vi kender.

nye Apple CarPlay

Det nye ‌CarPlay‌ vil give integration med køretøjets instrumentklynge, deriblandt speedometer, omdrejningstæller, kilometertæller, brændstofmåler, motortemperaturmåler og olietryksmåler. Apple har også fortalt, at føreren vil være i stand til at vælge mellem adskillige instrumentdesigns, inklusive mærkespecifikke muligheder.

Der er direkte adgang til klimaanlægget fra Apples brugerflade. Som det ses på billedet herover, er der mulighed for at justere temperaturen på aircon, indstille blæserhastighed, tænde og slukke for sædevarme og ratvarme.

 

En vigtig del af det nye Apple CarPlay er widgets, der giver hurtige oplysninger om forskellige nøgleinformationer. Heriblandt brændstoføkonomi, vejr, kalender og adgang til det intelligente hjem via Apple HomeKit. Det vil også være muligt at se og rulle gennem widgets i instrumentgruppen.

Apples billeder afslører også, at CarPlay har fået en helt ny radio-app, der giver let adgang til bilens FM-radio.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.