ElbilerTophistorie

Det vrimler med nye elbiler til eCarExpo

Der er mange nye elbiler på vej og flere af dem får premiere, når eCarExpo åbner dørene i weekenden 27. til 29. oktober. Se listen her.

Vi skrev fornyligt om eCarExpo og den lange række af udstillere på elbilmessen. Nu nærmer vi os datoen og der er kommet navne på en række konkrete modeller, som får Danmarkspremierer i dagene hvor messen løber af stablen.

Nedenfor har vi samlet en liste med de (nye) elbiler, som du kan stifte nærmere bekendtskab med, hvis du indløser billet.

 

Zeekr

Det kinesiske bilmærke Zeekr er i familie med Volvo og Polestar, der alle er ejet af Geely-koncernen. De har til eCarExpo to modeller med – nemlig 001 og SUV’en X.

BYD

Ligeledes et kinesisk mærke, som allerede har sat sit aftryk herhjemme, med modellerne Dolphin og Atto 3, som har høstet gode anmeldelser for sin værdi for pengene.

 

Her har de de nye model Seal med, som også bliver muligt at prøvekøre for de interesserede.

BYD Seal

Renault

Franskmændene har snart en storebror på vej til den roste Megane E-Tech. Vi fik et kig på Scenic E-Tech fornyligt, da vi var til præsentationen i Paris. Der er spændende teknologiske løsninger i Scenic E-Tech, blandt andet et digitalt styret panoramatag.

Renault Scenic E-Tech Electric
Renault Scenic E-Tech

Ford

Baseret på VW-gruppens MEB-platform, som blandt andet ID.4 er baseret på, har Ford bygget Explorer. Det er en mellemstor familiebil, som forventes at komme til Danmark i 2024. Ford har ingen priser meldt ud endnu, men løftet sløret for at priserne starter ved 340.000,- kroner.

 

Ford Explorer

Cupra

Den frække dreng i VW-gruppen, Cupra, er brudt ud af Seat og er nu et selvstændigt brand. Foreløbigt har det været ID.3-tvillingen Born, som har kunne fås med el, men nu er der en SUV på vej i form af Tavascan.

Der er lagt i ovnen til en relativt hidsig model, som i sit højeste udstyrs- og motortrin fås med 340 heste og en 0-100 km/t tid på 5,6 sekunder. Det gør den hurtigere end sin søsterbil ID.4 GTX.

Cupra Tavascan

Kia

Der er store sager på vej fra Kia. Bogstaveligt talt. EV9 er en bastant SUV, som kan rumme hele familien og lidt til. Der er nemlig plads til hele syv personer. Det bliver omvendt heller ingen billig sag og Kia kunne fornyligt afsløre priserne, der starter på 674.900,- kroner.

 

Kia EV9
Kia EV9

Prototyper

De ovennævnte modeller er alle produktionsklare modeller, som i flere tilfælde kan prøvekøres. Men flere af bilmærkerne på messen møder også op med prototyper på kommende modeller.

Volkswagen tager deres ID. GTI Concept med. Den er baseret på ID.2All som kommer senere hen og bliver VWs kommende billige elbil. Skoda fremviser Vision 7S, som viser hvordan de kommende elbiler fra Skoda kommer til at se sig ud. Audi kommer til at give et smugkig på A6 Avant E-Tron Concept.

 

Messens mest hidsige elbil kommer NIO til at så for. De har deres EP9 med, som yder hele 1.360 hestekræfter.

NIO EP9

Og resten…

Til eCarExpo vil der også være en række biler, som er lige på trapperne, men som de færreste nok endnu har stiftet bekendtskab med.

 

Det gælder blandt andet den faceliftede Tesla Model 3, som vi selv her på siden fik kigget nærmere på forleden. BMW kan vise den elektriske BMW 5-serie, i5 og NIO har også den mere almindeligt tilgængelige EL6 med på messen. Mini har kommende elektriske versioner af Cooper og Countryman på vej og dem vil man ligeledes kunne få et nærmere kig på.

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.