Internettet har kogt over af vrede gamere, efter en brugeroprettet video ser ud til at vise, at Detroit: Become Human har fået en betydelig visuel nedgradering, siden den første trailer blev vist i 2016. Du kan se videoen nedenfor.
Kommer ikke fra Sony Man kan se, at billederne er sløret, teksturer er flade, og det ser ud til at være meget værre end den oprindelige trailer. Kilden til 2018 optagelserne ser ud til at være “Detroit Become Human – Official Release Date Trailer”, som er blevet uploaded på nogle YouTube-kanaler. Det afgørende er dog, at det ikke kommer fra Sony. Du kan se en sådan upload af Play4Games herunder, og ja, det ser ud til at være uskarpt og meget mindre detaljerigt end det, vi tidligere har set.
Det hænger bare ikke sammen med et officielt skærmbillede, som Sony har udgivet for få dage siden, der viser en meget mere detaljeret grafik.
Så hvorfor ser “Official Release Date Trailer” så skidt ud? Lad os tage et kig på en anden version af den samme trailer – denne gang uploadet af Izuniy, der er forbundet med All Games Delta.
Optaget fra PlayStation Store Vent, er det en anden tidslinje i starten af videoen? Ja, det er det! Denne “Official Release Date Trailer” på YouTube er aldrig blevet sendt ud af Sony, den er heller ikke på deres YouTube-kanal. Den sidste Detroit-video er fra Paris Games Week.
Videoen, der er indsendt af alle brugerne er faktisk en optagelse af en video, der afspilles på PlayStation Store. Du kan se L2 og R2-kontrollerne nederst. Videoer, der vises på PlayStation Store fra din konsol er ikke i særlig god kvalitet til at begynde med, og når du derefter tager den igennem tre kompressionsrunder, vil ingenting se godt ud. Så der er dit svar: Nej, der har ikke været en nedgradering tilbage til PS3, det er bare en rigtig dårlig kvalitet, som traileren er vist i.