Kunstig intelligens vinder indpas overalt. Overalt. I dag har Oral-B meddelt, at er klar med en tandbørste med indbygget lærerinde, der fortæller, om du har børstet tænderne ordentligt. Firmaet kalder Genius X for deres mest avancerede tandbørste nogensinde.
”Ved hjælp af kunstig intelligens har tandbørsten lært fra tusindvis af menneskers børsteadfærd, som gør det muligt at skelne individuelle børstestilarter og dermed analysere din børsteteknik. Efter endt tandbørstning får du personlig feedback og et resume, hvor tandbørsten kan gøre dig opmærksom på missede områder,” skriver Oral-B i pressematerialet.
Fordi Genius X er udrustet med kunstig intelligens, analyserer tandbørsten børstemønstret og sammenholder det med data fra tusindvis af mennesker, for at kunne genkende individuelle børstestilarter og derigennem bedre forstå, hvordan forbrugeren rent faktisk børster tænder.
Genius X har indbygget kunstig intelligens. I modsætning til Oral-B’s tidligere model, Genius 10 000, behøver Genius X’s forbrugere ikke at medbringe mobilen på badeværelset for at modtage den personlige feedback. Data fra tandbørsten overføres nemlig direkte til telefonen via Bluetooth.
Efter tandbørstningen får forbrugeren en personlig feedback og bliver gjort opmærksom på eventuelle områder, som behøver yderligere opmærksomhed.
Vi har tidligere anmeldt Oral-B Genius 9000-modellen , men med Genius X går firmaet godt nok en tand videre … så at sige. Vi er klar med en anmeldelse af den nye model om en uges tid.