Det er to år siden Disney+ slog dørene op og det fejrer tjenesten ved at introducere et nyt årligt event, Disney+ Day, der byder på både nyt indhold, premierer, fanoplevelser med mere. Dagen fejres den 12. november og giver blandt andet abonnenter mulighed for at streame Marvel-filmen Shang-Chi and the Legene of the Ten Rings, der fik dansk biografpremiere i starten af september.
Ud over Shang-Chi bliver det også muligt – gratis – at streame filmen Jungle Cruise, der på nuværende tidspunkt er et tilkøb ud over abonnementet; det såkalte Premiere Access.
Der vil også lande en særlig “fejring af oprindelse og arv” med Star Wars-favoritten Boba Fett, en særlig “fejring af Marvel Cinematic Universe, med et spændende blik mod fremtiden” og endda en ny film i Home Alone-serien med titlen Home Sweet Home Alone.
Men det er ikke bare på streamingtjenesten, der sker ting og sager, det er på tværs af hele Disney-koncernen. Selskabets forlystelsesparker, hoteller og krydstogtskibe vil “rulle den røde løber ud for fans” og give dem specielle overraskelser.
“Den første Disney+ Day vil blive en storstilet fest for vores abonnenter på tværs af hele virksomheden,” siger Bob Chapek, administrerende direktør, The Walt Disney Company. “Denne dag skal levendegøre vores mission om at underholde, informere og inspirere fans og familier over hele kloden, og det bliver fremover et årligt event.”
Selskabet benytter også Disney+ Day til at lancere streamingtjenesten i Sydkorea og Taiwan.
Her er en oversigt over, hvad der sker på dagen:
- Streaming-premiere på Shang-Chi and the Legene of the Ten Rings (gratis for abonnenter).
- Filmen Jungle Cruise bliver tilgængelig gratis for alle abonnenter.
- Ny Disney+ Original: Home Sweet Home Alone.
- En ny Frozen-serie med snemanden Olaf, kaldet Olaf Presents.
- Ny animeret Pixar-film, Ciao Alberto, baseret på karakterer fra filmen Luca.
- Ny The Simpsons-kortfilm, der hylder de øvrige Disney+ brands.
- De første fem episoder af sæson to af The World According to Jeff Goldblum fra National Geographic.
- En særlig fejring af oprindelsen og arven fra Star Wars ’legendariske dusørjæger, Boba Fett.
- En særlig fejring af Marvel Cinematic Universe på Disney+ med et spændende blik mod fremtiden.
- Ny serie med Michael Keaton, Dopesick.
Hvis du ikke allerede har abonnement på Disney+, kan du oprette dig via dette link – så tjener iNPUT samtidig et par håndører:
Sponseret link: Her kan du tegne abonnement på Disney+ med Star