Star Wars-serierne kommer i en lind strøm. Onsdag var der sæsonafslutning på The Book Of Boba Fett og til maj starter serien om Obi-Wan Kenobi. Den længe ventede serie får premiere den 25. maj og det er ikke nogen tilfældighed. Dagen markerer nemlig 45-års fødselsdag for den første Star Wars-film A New Hope.
Serien byder på et gensyn med både Ewan McGregor (Kenobi) og Hayden Christensen (Anakin Skywalker / Darth Vader). To, der ikke just skiltes som gode venner, da vi så dem sidst, i den sidste prequel-film.
Det bliver også til et gensyn med Luke Skywalkers plejeforældre på Tatooine, Owen og Beru Lars. Lars-parret spilles endda også af de skuespillere, der portrætterede dem i prequel-filmene (Joel Edgerton og Bonnie Piesse).
I det hele taget er det en ganske fin besætning, Disney har fået hyret ind til opgaven. Også Indira Varma – bedst kendt som Ellaria Sand fra Game Of Thrones – er også på listen, ligesom Rupert Friend (Hitman: Agent 47, Stalins Død, The Young Victoria) og komikeren Kumail Nanjani, der er kendt fra Silicon Valley-serien.
Obi-Wan Kenobi-serien vil foregå i tidsrummet mellem den sidste prequel-film, Revenge of The Sith og den første Star Wars-film A New Hope (som egentlig er fireren). Serien instrueres af Deborah Chow (The Mandalorian) og manuskriptforfatteren er Hossein Amini, der skrev manuskriptet til Nicolas Winding Refns Drive fra 2011.
Hvis du ikke allerede har abonnement på Disney+, kan du oprette dig via dette link – så tjener iNPUT samtidig et par håndører:
Sponseret link: Her kan du tegne abonnement på Disney+