Disney+StreamingTophistorie

Disney+ hæver prisen 40% i Danmark

Fra november bliver det markant dyrere at se Disney+ med 4K og Dolby Atmos. Tjenesten hæver prisen med voldsomme 40 procent.

Det går stærkt. Tidligere i dag kunne vi fortælle, at Disney+ bløder kunder og iværksætter tiltag mod kontodeling. Nu har vi modtaget en pressemeddelelse, der oplyser, at der laves en ny abonnementsmulighed med reklamer den 1. november. Samtidig hæver prisen på det nuværende abonnement med voldsomme 40 procent.

Det nuværende abonnement nedgraderes nemlig, så der kun kan vises 1080p med 5.1-lyd. Vil du beholde 4K og Dolby Atmos, må du fremover betale 109 kroner om måneden. Lige nu er prisen 79 kroner.

 

Med de nye ændringer vil Disney+ altså have tre typer abonnementer, Standard med reklamer, Standard og Premium. I øvrigt skal du betale 49 kroner om måneden, selv om du er villig til at se reklamer.

Her er en oversigt over de abonnementstyper, der vil være tilgængelige i Danmark fra den 1. november 2023:

 

Standard med reklamerStandardPremium
Reklamer
Eksklusive originals og biblioteksindhold
 AbonnementsprisMånedligtMånedligtÅrligtMånedligtÅrligt
DKK 49DKK 79DKK 790DKK 109DKK 1.090
VideokvalitetOp til fuld HD 1080pOp til fuld HD 1080pOp til UHD/HDR
Samtidige afspilninger224
Downloads
LydStereo 5.1Stereo 5.1Dolby Atmos

Nuværende kunder vil automatisk blive overført til det dyrere Premium-abonnement, oplyses det. Vil man ikke det, må man selv sørge for at nedgradere til Standard eller Standard med reklamer.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.