Streaming

Disney Plus vil indeholde samtlige Disney-film

Disney-chefen Bob Iger lover, at den kommende Disney Plus streamingtjeneste vil indeholde “det komplette katalog af Disney-film”.

Den kommende Disney Plus streamingtjenesten bliver en ren guldgrube for Disneyfans. Under et møde med investorer har Disney-chefen Bob Iger fortalt, at tjenesten vil få samtlige Disney-film på hylderne – og altså også de ældre tegnefilm, der normalt kun er tilgængelig i korte perioder.

Igennem mange år har Disney kørt med en strategi, hvor deres titler kun har været tilgængelig i korte perioder. Efter den periode puttes filmen ind i arkivet – på engelsk kærligt kaldet “The Vault” – på ubestemt tid. Men den strategi ændres altså med lanceringen af Disney Plus. 

 

– Tjenesten lanceres senere på året og på et tidspunkt kort efter lancering vil den huse samtlige film fra Disney. De film, der traditionelt opbevares i The Vault og hentes frem med års mellemrum, vil altså være på hylderne, sagde Bob Iger.

Han tilføjede, at tjenesten vil indeholde både Disney-biblioteket af film, nye originale film og tv-serier, der producers direkte til tjenesten. Disney ejer også rettighederne til samtlige Marvel- og Star Wars-film, og en af de serier, der kommer på tjenesten, er Star Wars-serien The Mandalorian.

 

Disney Plus til Danmark?

Det er endnu uvist om og hvornår Disney Plus tjenesten kommer til Danmark, men indicierne taler for: På hjemmesiden er der nu dansk sprog og en dansksproget knap, hvor man kan tilmelde sig nyheder og opdateringer.

I USA forventes tjenesten at lanceres i løbet af efteråret.

 

Relaterede artikler

Back to top button

Vi lever af annoncer

Hejsa kære læser. Vi kan se, at du bruger en Adblocker. Det er vi superkede af. Som et lille medie er vi afhængige af annoncekroner for at kunne levere gratis indhold til dig. Vi vil derfor bede dig om at lukke for din AdBlocker eller i det mindste give vores site lov til at vise bannere, hvis du gerne vil læse vores indhold. Med venlig hilsen iNPUT.