Disney+ har sat dato på to af de mest ventede serier, nemlig Loke og Star Wars: The Bad Batch . Marvel-serien om halvguden Loke skal efterfølge den yderst populære Wandavision, der afsluttes i næste uge. Den får premiere den 11. juni. Her er Disneys egen beskrivelse af serien:
“Loki ud af sin brors skygge i en ny serie, der finder sted efter begivenhederne i Avengers: Endgame . Tom Hiddleston vender tilbage som titelkarakteren, sammen med Owen Wilson, Gugu Mbatha-Raw, Sophia Di Martino, Wunmi Mosaku og Richard E. Grant. Kate Herron instruerer Loki, og Michael Waldron er hovedforfatter”.
Som vi alle husker dukkede den ellers døde Loke op i Avengers: Endgame , hvilket startede en helt ny tidsline for halvguden.
Der kommer også en ny serie indenfor Disneys andet megabrand, nemlig Star Wars: The Bad Bunch . Det er en animationsserie a la The Clone Wars og laves da også af flere af de folk, der var indblandet i The Clone Wars . Deriblandt Dave Filoni, der også har instrueret adskillige episoder af The Mandalorian .
Star Wars: The Bad Batch (foto: Disney+). Serien følger de eksperimentelle elitetropper fra Clone Force 99, der blev introduceret i netop The Clone Wars, i tiden efter klonkrigene. Medlemmerne af The Bad Batch, som de kaldes, adskiller sig genetisk fra deres brødre i klonhæren – hver især har en “enestående ekstraordinær dygtighed”, hvilket gør dem til ekstemt effektive soldater.
Men der er flere Marvel- og Star Wars-titler i ovnen hos Disney+, dem er der blot ikke sat premieredato på endnu. Det drejer sig om: The Book of Boba Fett , Star Wars: Andor , Star Wars: Obi-Wan Kenobi , Star Wars: The Acolyte , Star Wars: Ashoka , The Falcon and the Winter Soldier , Hawkeye , Ms. Marvel , What If? , Moon Knight , She-Hulk , Secret Invasion , Ironheart , Armor Wars og I Am Groot .
Sponseret link: Her kan du tegne abonnement på Disney+ med Star